Kunst i verden
Om forløbet
Har du tænkt på, hvordan kunst ser ud andre steder i verden? Måske har du prøvet at rejse til et andet land. Der kan I have set noget, som var specielt for det land. I dette forløb skal du arbejde med kunst om mennesker, der kommer fra forskellige lande og byer i verden. Forløbet handler om, hvordan forskellige kunstnere har lavet kunst, som viser mennesker fra andre steder i verden. Men det handler også om, hvordan folk viser sig selv og laver kunst.
I dette forløb skal du med på en rejse rundt i verden. Du skal selv afprøve måder at lave kunst på, som findes i andre lande. Du skal arbejde med kunst fra Italien, Nordamerika og Australien. Der skal du lave masker, totempæle og malerier med prikker.