De kraftige farvers mester
Om forløbet
Har I nogensinde set en solnedgang over havet en sommeraften? Det kan være utrolig smukt. Solen kan iklæde sig flere forskellige nuancer af gul, orange og rød, som smelter sammen med den lyse aftenhimmel og havets mørkeblå farver. Tænk, hvis man kunne male det!
Det kunne den franske maler Henri Matisse faktisk. Han er en af de største malere, der har levet. Han var fauvist. Det betyder, at han malede på en bestemt måde. I dette forløb skal I arbejde med Matisse og genren ekspressionisme, som er den genre, fauvismen kommer fra. I skal lære noget om, hvilke teknikker han brugte. Teknikkerne skal I bruge til at male jeres eget maleri. For at kunne vælge farver til jeres maleri skal I også vide noget om farvelære. Farvelære er en teori om, hvordan farver passer sammen.
Find forløbet "De kraftige farvers mester" på Alineas portal ved at klikke her.