Pudsige papkasser
Om forløbet
Det er fastelavn, og du skal have dit hjemmelavede kostume på. Du har klippet, klistret og malet i flere dage. Alligevel er du genert den dag, du skal have det på. Måske har du prøvet det samme?
Randi & Katrine er kunstnere. De laver huse og tårne. Deres huse og tårne er ikke almindelige huse og tårne. De er skulpturer. De er lavet af pap og udstillet på museer. Nogle gange er deres huse og tårne også lavet af træ. Så står de på en legeplads. Børn må klatre og lege i dem.
I dette forløb skal du arbejde med Randi & Katrine. Du skal lave store skulpturer ud af papkasser. Skulpturerne skal ligne ting fra hverdagen. Det kan være et hus, en stor hat eller et rådhustårn. Til sidst skal du tage skulpturen på og sammen med dine klassekammerater lave en parade.