Willumsen og Kirchner
Værkanalyse: Portrætter
1. Læs og tal i klassen om de fire eksempler på virkemidler, som I skal bruge til de kommende billedsamtaler:
Både Willumsen og Kirchner arbejder med stærke og vilde farver i uventede kombinationer. Hver farve er skarpt opdelt i hver sin geometriske flade, som om farverne nærmest kan klippes fra hinanden.
Den måde at arbejde med farver på kommer fra en forestilling om, at farven i sig selv kan sætte en følelse eller reaktion i gang hos den, der kigger på billedet. Der er simpelthen ikke brug for en masse detaljer og fortællinger i billedet, fordi farven alene får os til at leve os ind i de følelser eller den stemning, som kunstneren prøver at udtrykke.
Eksempler på stemninger: harmoni, kaos, nervøsitet, tvivl, glæde, tempo, liv, ensomhed og energi.
Kirchner og Willumsen har et meget enkelt formsprog – der er altså kun få, men virkningsfulde elementer i deres malerier. Når Willumsen maler sig selv, ser man ham stå i malerkittel og med en pensel i hånden. Når Kirchner maler sig selv, er hans hænder ofte bundet og ufrie.
De arbejder begge to med skyggen som en ekstra betydningsbærer i billedet. Skyggerne kan nogle gange være venlige og udtonende. Andre gange er de kraftigt optegnet og næsten dominerende.
2. Kig godt på maleriet "Selvportræt i Malerbluse", som Willumsen malede i 1933.
3. Brug de fire eksempler på virkemidler til at tale om Willumsens selvportræt.
4. Arbejd sammen med sidemanden.
5. Tal på samme måde om familieportrættet "Maleren og hans familie", som Willumsen malede i 1912.
6. Skriv stikord om jeres overvejelser her:
7. Saml op på jeres snak om familieportrættet i klassen:
- Hvad ser I på maleriet af Willumsen og hans familie?
- Hvilken historie fortæller maleriet?
- Hvordan er Willumsens virkemidler brugt i maleriet?
- Hvordan spiller formsprog sammen med den historie, som maleriet fortæller?