Fedt

Fedt findes i mange forskellige madvarer, og det kan være svært at gennemskue, hvor meget fedt en madvare indeholder. De fleste ved, at chips og pomfritter indeholder meget fedt, men færre ved måske, at fx avocado og nødder også er yderst fedtholdige.

Det er opbygningen af et fedtmolekyle, der bestemmer, om det er sundt eller usundt for kroppen. Både antallet af bindinger og typen af bindinger i fedtmolekylet har betydning for molekylets struktur og sundhed. Jo flere bindinger der er imellem carbon-atomerne i fedtmolekylet, jo sundere er fedtstoffet.

Det sunde fedt er det fedt, som kroppen skal bruge for at fungere, men som samtidig ikke øger risikoen for sygdomme. Noget fedt, mener man endda, kan sænke risikoen for visse sygdomme som fx hjertesygdomme og kræft.

Der findes mange forskellige typer fedt. Selvom man kan læse på næringsdeklarationen, hvor meget fedt et produkt indeholder, kan man ikke altid vide, om det er sundt eller usundt fedt. En god tommelfingerregel er, at det flydende fedt (umættet fedt) er sundere end det faste fedt (mættet fedt), da flydende fedtstoffer typisk indeholder flere carbonbindinger end faste fedtstoffer. Altså er olier sundere end smør. En anden tommelfingerregel er, at fedt, der stammer fra planter og fisk, er sundere end fedt, der stammer fra pattedyr. Altså er fedt i avocado, nødder og laks sundere end fedt i mælkeprodukter og kød.

En stor del af det fedt man får i kosten, bruges til energi. Kroppen kan nedbryde fedtet og derved få energi til, at hjertet kan slå, til at trække vejret og bevæge sig. Fedt indeholder meget energi pr. gram. Kroppen kan derfor opbevare en masse energi i sine fedtdepoter, uden at det bliver for tungt at bære rundt på. Derudover bruger kroppen også fedt i opbygningen af celler og organer, og de såkaldte omega-3-fedtsyrer er yderst vigtige for hjernens udvikling. Omega-3-fedtsyrer findes primært i fede fisk som laks, sild og makrel.