Kroppen – fra hvile til aktivitet

Når kroppen er aktiv, styres bevægelserne for det meste af hjernen. Hjernen sender beskeder til musklerne om at lave bevægelser. Musklerne kan lave bevægelser ved hjælp af de sener, der sidder på skelettet.

Til at skabe bevægelser har kroppen brug for energi. Den energi får kroppen fra den mad, som vi spiser. Energien i mad er bundet som kemisk energi og kan omdannes til kinetisk energi og varmeenergi, når vi fx bevæger os.

Kroppen har to systemer til at omdanne kemisk energi ud af den mad, som vi spiser. Ét system, der bruger oxygen til at omdanne energi – den aerobe forbrænding – og ét, der omdanner energi uden oxygen – den anaerobe forbrænding. De to energisystemer bruges begge to, men denne artikel handler om den aerobe forbrænding.

For at lave aerob forbrænding skal muskelcellerne forsynes med oxygen. Oxygen skal altså transporteres fra lungerne ud i de enkelte celler.

Når vi er aktive, vil vi trække vejret hurtigere og dybere, så der kommer mere luft og dermed oxygen ind i kroppen. Når oxygen er kommet ind i kroppen via lungerne, bliver det transporteret rundt i hele kroppen i blodet. Blodet pumpes rundt i kroppen af hjertet. Når vi er aktive, vil hjertet derfor slå hårdere og flere gange i minuttet, end når vi sidder stille. Når blodet kommer ud til muskelcellerne, bruges oxygenet til at omdanne energi i mitokondrierne. Jo mere oxygen der kommer til musklerne, jo mere energi kan musklerne omdanne, og jo mere aktive kan vi være. Derfor er oxygen så vigtig.

Kondition er et udtryk for, hvor god kroppen er til at transportere og bruge oxygen til at omdanne energi.

Man kan træne sin kondition ved at være aktiv. Jo mere aktiv man er, jo bedre kondition får man. Derudover hænger konditionen også sammen med, hvor sund kroppen er. En god kondition er vigtig i idræt.