Klima og drivhusgasser

Klimaet har gennem hele Jordens levetid varieret mellem istider og varmere perioder. Men klimaet påvirkes også af menneskets aktiviteter. Især udledningen af drivhusgasser har siden 1800-tallet haft stor indflydelse på, at klimaet er blevet varmere.

Den naturlige drivhuseffekt fungerer ved, at sollys passerer ind i atmosfæren, hvor det opvarmer Jordens overflade. Varmen sendes tilbage til atmosfæren, men her sørger drivhusgasserne for, at en del af varmen sendes tilbage til Jordens overflade igen. Jo flere drivhusgasser, jo mere varme sendes tilbage og opvarmer Jorden.

Uden drivhuseffekten ville Jorden være et isdækket landskab uden det liv, som vi kender i dag. Men de ekstra drivhusgasser, som mennesker udleder til atmosfæren ved fx at afbrænde fossile brændstoffer, påvirker klimaet, og det kan få store konsekvenser.

Siden industrialiseringen er mængden af CO₂ i atmosfæren steget. Når mængden af CO₂ i atmosfæren stiger, stiger mængden af CO₂ i havet også. Det skyldes, at CO₂ let opløses i vand. Mængden af CO₂ i atmosfæren bliver altså holdt lidt nede, fordi der lagres store mængder CO₂ i verdenshavene.

Men nu er vi måske ved at nå til et tipping point, hvor havenes evne til at optage CO₂ fra atmosfæren bliver mindre. Det skyldes bl.a., at havtemperaturen stiger. Varmt vand kan nemlig ikke indeholde lige så store mængder CO₂ som koldt vand.

Temperaturstigningen i havet betyder også, at koralrevene bliver sjældne eller helt uddør. FN's klimapanel forudsiger, at den globale middeltemperatur vil stige med mellem 2,5 °C og 4 °C frem mod år 2100. Men temperaturstigningerne har allerede nu fået konsekvenser for koralrevene flere steder på kloden.

En koral dør, hvis den alge, den lever i symbiose med, forsvinder. Når algen forsvinder, medfører det, at korallerne bliver afblegede. Selv små temperaturændringer forstyrrer det særlige forhold mellem korallerne og algerne.

Koralrev er meget vigtige økosystemer og indeholder omkring 25 % af alle kendte arter i havene!

Når træerne i regnskoven fældes, er der færre træer til at binde CO₂ ved fotosyntese. Bruges de fældede træer til brændsel, frigives der desuden rigtig meget CO₂. Derfor øges den negative effekt af afbrænding og fældning endnu mere. 25 % af den årlige udledning af CO₂ kommer fra afbrænding af regnskove og af, at regnskoven kan optage mindre CO₂.

Klimaet i regnskoven ændres med den stigende temperatur. Vanddampene kan ikke fortætte så meget som før, og derfor regner det ikke så meget. Den daglige nedbørscyklus forstyrres, og derfor får planter og dyr helt andre betingelser. Mange planter kan ikke overleve, og derfor er dyr, der er afhængige af planterne, også truet. Regnskoven er et af de økosystemer med størst biodiversitet, men det trues, når betingelserne ændres.

Konsekvenserne af den globale opvarmning er tydelige i de arktiske områder. Arktis bliver varmere, og opvarmningen sker hurtigere end næsten alle andre steder på Jorden. Siden 1980 er den gennemsnitlige årlige lufttemperatur steget dobbelt så meget i Arktis som i resten af verden. Hvis havisen forsvinder, vil en række arter, fx isbjørnen og ringsælen, formentlig gå stærkt tilbage eller helt forsvinde. Det er arter, der er afhængige af havisen.

Optøende permafrost i tundraen påvirker især de arktiske økosystemer gennem ændring af vandets kredsløb. Mange af de små søer, som er vigtige levesteder for insekter, der spises af blandt andet fugle, vil tørre ud om sommeren. Det sker, når permafrosten under dem forsvinder, og vandet dræner væk. Ligeledes vil store mængder bundet methan kunne frigives til atmosfæren og yderligere forværre drivhuseffekten.