Fødenet i Det Arktiske Hav

Når havisen brækker op og smelter om foråret, kommer der lys ned i vandet til algernes fotosyntese. Så blomstrer planktonalgerne. De er første led i fødekæden i Det Arktiske Hav og er i sidste ende føde for alle dyr – også de store hvaler.

Planktonalgerne deler sig hurtigt og bliver til rigtig mange. Derfor opbruger de hurtigt alle næringsstoffer i de øverste vandlag. De kan søge dybere ned i vandet for at få fat i de nødvendige næringsstoffer, men med dybden forsvinder lyset til fotosyntesen.

Dyreplankton som fx vandlopper spiser planktonalgerne direkte. Vandlopperne tilbringer vinteren i de dybe vandlag. Her opholder de sig i en slags dvaletilstand. Når algernes forårsopblomstring sætter ind, svømmer de op til overfladen og guffer algerne i sig. Da planktonalgerne kun optræder en kort periode, er det vigtigt, at vandlopperne er klar til at spise de mange planktonalger i den korte tid, hvor de findes i de øverste vandlag.

Vandlopperne opbygger fedt, når de spiser planktonalger. Vandlopperne bliver igen spist af fx fiskelarver, der igen bliver spist af større fisk. På den måde bliver maden, som planktonalgerne danner ved fotosyntese, sendt videre i fødekæden.

Selv om vandet er koldt, er det arktiske hav et produktivt økosystem, der huser masser af fisk og store dyr som sæler, hvalrosser, hvaler og isbjørne.

Alge- og dyreplankton, der ikke bliver spist, falder langsomt mod bunden. Det gør døde alger og dyr også, og på bunden er de føde for bundens dyr, der sidder og filtrerer partikler ud af vandet. Det gælder fx for muslinger, som er den vigtigste føde for de mægtige hvalrosser.