Hvem spiser hvad?
Lav et fødenet, der viser, hvem der spiser hvad i Det Arktiske Hav.
Baggrund
Det Arktiske Hav er beboet af mange forskellige organismer lige fra mikroskopisk plankton til hvalrosser og de kæmpestore hvaler. Et fødenet over organismerne i Det Arktiske Hav er en model, der viser, hvem der spiser hvad, og hvordan de forskellige organismer er afhængige af hinanden. Planterne er første led i fødenettet, og man siger, at de er primærproducenter. Det er, fordi planterne kan udnytte Solens lys til at lave fotosyntese. Dyr er derimod afhængige af at spise andre organismer for at få energi og molekyler til at opbygge deres organer, knogler og væv. Dyr er derfor ikke første, men andet, tredje og måske fjerde led i et fødenet. Dyr kaldes også for konsumenter, fordi en konsument er en organisme, der æder andre organismer.
Læringsmål
- Jeg kan forklare, hvordan fødenet i Det Arktiske Hav er opbygget.
- Jeg kan lave en model af et fødenet i Det Arktiske Hav.
I skal bruge
Sakse | |
A2-ark | |
Tuscher | |
Lim |
Indgår i aktiviteten
- Arbejdsformer: Svar og byt