Dissektion af en blåmusling
Blåmuslingens indre
1. Se på det øverste billede, og åbn blåmuslingen på denne måde:
- Hold blåmuslingen med bagenden rettet bort fra dig selv, og pres eller vrid skallerne lidt fra hinanden.
- Stik en skalpel ind mellem skallerne fra rygsiden ude ved den runde bagende. Skalpellens æg skal vende bagud, væk fra dig selv.
- Lirk skalpellen bagud langs indersiden af den øverste skal, og overskær den store bageste lukkemuskel.
- Fjern den øverste skal.
2. Se på tegningen nedenunder, og find hver af blåmuslingens indre organer ud fra den.
3. Få et ark om blåmuslingens organer af jeres lærer.
4. Læg hvert organ i den cirkel, den hører til på arket.
5. Skriv en sætning om hvert organs funktion på arket.
6. Tag en stereolup, og tænd den.
7. Undersøg hvert organ i stereoluppen:
- Tag et organ, og læg det i lidt vand i en petriskål.
- Sæt petriskålen under objektivet.
- Sæt stereoluppen på den mindste forstørrelse, og kig i stereoluppen.
- Brug skruen på siden af stereoluppen til at køre objektivet forsigtigt op og ned, indtil I kan se organet helt skarpt.
8. Tal sammen i gruppen om spørgsmålene:
- Hvilke organer kender I fra jer selv?
- Hvorfor og hvordan filtrerer blåmuslinger vand?
- Hvordan kan I se, at blåmuslingen er tilpasset livet i vand?
- Hvilke andre dyr kender I, som lever af at filtrere vand?
- Kan blåmuslinger være usunde at spise?
- Hvordan påvirker blåmuslinger havet, de lever i?