Dissektion af en krabbe
Undersøg en krabbes ydre og indre.
Baggrund
I Det Arktiske Hav lever der flere forskellige krabbearter. Nogle af dem er meget store – en snekrabbe kan fx blive 15 cm bred over skjoldet. En krabbe er et krebsdyr, som har et exoskelet. Det betyder, at dens skelet ikke sidder indvendigt, som det gør hos hvirveldyr, der har knogler med musklerne hæftet på. Skjoldet fungerer som krabbens skelet og beskytter samtidig krabben imod rovdyr. Når en krabbe vokser, og dens skjold bliver for lille, skifter den skjold. Lige efter krabben har skiftet skjold, er den sårbar, da det nye skjold er blødt og ikke kan give den samme beskyttelse.
Krabber er stort set altædende. De bruger lugtesansen, som sidder på deres antenner, til at lokalisere føde mellem sten og planter på havbunden. Føden kan være alt lige fra muslinger, snegle, fiskeæg, tang og tanglopper til småfisk og ådsler.
Læringsmål
- Jeg kan dissekere en krabbe og udpege dens kropsdele og organer.
- Jeg kan fortælle om, hvilken funktion en krabbes kropsdele og organer har.
I skal bruge
Friske krabber, fx almindelige strandkrabber – helst nyfangede fra et fiskemarked eller en fiskehandler. Fang dem evt. selv med en fiskestang. | |
En saks | |
Aviser eller plastikposer til afdækning | |
En skalpel | |
Stereolup | |
Petriskåle |