Livet på lavt vand
Før I tager afsted
1. Se sammen i klassen videoen her om den biotopundersøgelse, I skal til at lave:
2. Læs hele aktiviteten igennem sammen i klassen, og tal om, hvad I skal til at lave.
3. Gå sammen i grupper a tre. Det er de grupper, I skal arbejde i, når I er på stranden.
4. Skriv en liste over, hvilke typer af liv I tror, I vil komme til at finde på det lave vand.
5. Tal sammen i klassen om jeres liste:
- Hvilke typer af liv har I skrevet og hvorfor?
- Hvordan vil I fange de forskellige levende organismer?
6. Tal også om disse spørgsmål:
- Hvad er abiotiske faktorer?
- Hvilken betydning har de forskellige abiotiske faktorer for livet på det lave vand?
- Hvordan skal I indsamle, opbevare og behandle de levende organismer, I skal arbejde med?
7. Få et udprint af skema 1 og 2, og gennemgå sammen, hvordan det skal udfyldes, når I er på stranden.
8. Find de materialer frem, I skal bruge på stranden.