Livet på lavt vand
Ved havet: Undersøgelse af biotiske forhold
1. Indsaml plankton:
- Lav 10-20 træk med plankton-net gennem vandet.
- Kom indholdet i en flaske, og tag det med hjem.
- Sørg for, at planktonprøven er opbevaret køligt.
2. Indsaml tang og havplanter:
- Kom lidt havvand i bunden af en balje, bind en snor fast i baljen, og bind den fast til en strop på jeres waders. Hvis I ikke har waders, kan I binde snoren rundt om maven.
- Indsaml så meget forskelligt tang og så mange forskellige havplanter som muligt i en spand med vand.
- Vær opmærksomme på, at det, I indsamler, skal sidde fast på sten eller andet i stedet for at ligge løst i vandet.
3. Indsaml så mange forskellige dyr som muligt:
- Kom lidt havvand i bunden af en ny balje, bind en snor fast i baljen, og bind den fast til en strop på jeres waders.
- Indfang dyr i ålegræs, på stenbund og på sandbund, hvis alle biotoper er til stede.
- Indsaml dyr med rejenet:
- Gå med rejenet eller rejehov hurtigt hen over bunden, så dyrene ikke kan nå væk.
- Tøm rejenettets indhold ned i baljen.
- Indsaml tanglopper:
- Fyld havvand i et syltetøjsglas.
- Fang tanglopper med et finmasket net ca. 30 cm under vandoverfladen ved at føre nettet fra side til side.
- Tøm indholdet ned i glasset, og tag glasset med hjem.