Liv i Det Arktiske Hav
I Det Arktiske Hav er der mørkt og koldt. Selvom livsbetingelserne er barske, og der kun lever få forskellige arter, er der alligevel masser af liv at finde under havets overflade.
Fokusord
- Det Arktiske Hav
- biodiversitet
- livsbetingelser
- planteplankton
- detritusædere
Det Arktiske Hav
Forestil dig, at du står i et område i næsten mørke, hvor det eneste, du kan se, er en smule vand og så ellers bare is, is og mere is. Gennemsnitstemperaturen her er under 10 °C i årets varmeste måned, og fra november til januar er det mørkt stort set døgnet rundt. Under dine fødder, under isen, gemmer der sig et stort havområde. Det er Det Arktiske Hav. Det Arktiske Hav er en del af Arktis. To tredjedele af Arktis er dækket af hav, og igennem otte-ti måneder af året ligger havisen som et tungt låg på havet. Cirka halvdelen af Det Arktiske Hav er lavvandede områder. På havbunden er der ofte helt mørkt, og året rundt er vandets temperatur her på -1,6 °C. Vandet fryser ikke til is, fordi det indeholder meget salt.
Biodiversiteten i Det Arktiske Hav
Der er kun få arter, der kan overleve i Arktis' mørke og kulde, men til gengæld lever der mange individer inden for hver art. Biodiversitet er et udtryk for antallet af forskellige arter, der lever i et bestemt område. Vi siger, at biodiversiteten er lav i Arktis, fordi der lever så få forskellige arter. Det er på bunden af fjorde og i havet langs med kysterne, at man finder de fleste forskellige arter i Arktis. Selvom biodiversiteten i Det Arktiske Hav er lav, så er den meget større end på land, hvor livsbetingelserne er endnu mere barske end i havet.
Planteplankton
I havvandet lever der millioner af planteplankton, som vi også kalder planktonalger. Planktonalgerne vokser på selve havbunden, på sten eller i det frie vand. Nogle planktonalger kan leve under ekstreme forhold. Røde kalkalger kan fx vokse på 50 meters dybde, hvor der næsten ikke trænger noget sollys ned. Isalger kan vokse på undersiden af havisen. Planteplankton er første led i fødekæden, og de er derfor grundlag for næsten alt andet liv i Det Arktiske Hav.
Tang
Sukkertang er en brunalge og blandt de største tangarter i Det Arktiske Hav. Den kan stå som 6 meter høje tangskove på havbunden. Om foråret vokser brunalgerne mest, så de kan nå at få store blade, der kan fange sommerens sollys. De bruger oplagret energi fra sommeren før til forårets vækst.
Både planktonalger og tang bruger Solens lys til fotosyntese, hvor de opbygger organisk stof som fx glukose. Den største produktion af organisk stof foregår om sommeren. Her er der mest sollys og flere isfri områder på havet, der gør, at Solens stråler kan nå ned i vandet.
Dyrene på havbunden
På havbunden i Det Arktiske Hav svinger temperaturen kun få grader om året, og livsbetingelserne er derfor mindre barske end i de frie vandmasser og ved vandoverfladen. På den mørke og kolde bund kan man finde mere end hundrede forskellige arter af bunddyr på én kvadratmeter. På havbunden lever der især mange slangestjerner og muslinger.
De fleste af dyrene på havbunden er detritusædere. De lever af døde bakterier, alger og dyr, som drysser ned gennem vandet og ned på havbunden. Om sommeren opbygger bunddyrene energidepoter, som de tærer på om vinteren, hvor der er meget lidt føde at finde på havbunden. Om vinteren har flere af bunddyrene også et lavere energiforbrug. Bunddyrene er selv føde for en lang række dyr i området. Hvalrosser æder fx muslinger, der lever nedgravet i havbunden.
Havpattedyr
Havpattedyrene i Det Arktiske Hav er på forskellige måder tilpasset livet i den arktiske kulde. Hvalrossen har et isolerende spæklag, og isbjørnen har et isolerende pels- og fedtlag. Sæler har et mindre varmetab til omgivelserne, fordi deres arterier er omsluttet af venerne. På den måde overføres varmen fra blodet i arterierne til det afkølede blod i venerne, så blodet i venerne bliver varmet op, inden det når tilbage til hjertet.
Mange af havpattedyrene er helt afhængige af havets isdække. Hvalrossen skal bruge isen til at hvile sig på mellem fødesøgninger, og isbjørnen kan kun fange sæler, når der er havis. Flere sælarter har huler til deres unger i isen, hvor de er beskyttet mod spækhuggere.
Der lever 17 forskellige hvalarter i Det Arktiske Hav, men det er kun få af dem, der lever i området året rundt. Nogle hvaler som fx pukkelhvalen og hvidhvalen besøger Det Arktiske Hav om sommeren for at søge efter føde. Pukkelhvalen og hvidhvalen lever af krebsdyr og fisk.