Fødekæder i havet
Planteædere i havet lever af blomsterplanter, tang og planktonalger. Planteæderne spises igen af rovdyr. I havet udgør alger, planteædere og rovdyr i flere led økosystemets fødekæder. Flere fødekæder danner tilsammen særlige fødenet.
Fakta
Effektivitet i fødekæder:
- Almindelige fødekæder: ca. 10 %
- Planktonfødekæder: mellem 15-59%
Planktonalger bruger mindre støttevæv end landplanter og tang. Derfor er der mere let tilgængeligt stof til rådighed i planktonfødekæder.
Vidste du, at ...
havets kæmpehvaler og -hajer udgør særlige fødekæder, hvor de filtrerer plankton ved hjælp af deres barder eller gæller? En af dem er hvalhajen, der er en kæmpe på over 12 tons og op til 20 meter.
Fødekædens første led: Planktonalger, tang og ålegræs
Mikroskopiske planktonalger lever især frit svævende i de frie vandmassers øverste lag. Her er der rigelig med næringssalte og solenergi til deres fotosyntese. Det medvirker til , at de hurtigt kan formere sig. På det lave vand er der også masser af lys og næring til alger, tang og ålegræs, der vokser her. Det organiske materiale, som planktonalger, tang og ålegræs danner ved fotosyntese, er grundlaget for det meste liv i havet.
Fødekædens andet led: Dyr, der filtrerer, rasper og æder
Alge- og bakterieplankton bliver spist af dyreplankton. Dyreplankton er larver af fisk, krebsdyr, snegle, orme, gopler og mikroskopiske smådyr. De voksne fisk, krebsdyr, snegle, orme m.fl. rasper plantemateriale i sig fra alger og blomsterplanter. Endelig spiser dyr i bunden mange af sandets kiselalger.
Rovdyr i flere led
I planteæderne bliver plantematerialet omdannet til kød. Derefter bliver planteæderne selv føde for rovdyr i fødekæden. Større fisk, krebsdyr, orme, gopler og mange flere arter æder de mindre rovdyr.
Fra led til led bliver rovdyrene større, men kun 1/10 del af det organiske materiale, der spises på et led, bliver til nyt organisk materiale på det næste. De sidste 9/10 bliver tabt til atmosfæren som affald eller som varme ved åndingsprocessen. Parasitter kan også leve af de større dyrs kød og organer og derved fortsætte fødekæden.
Nedbryder-fødekæder, stofkredsløb og fødenet
Døde dyr og planter eller affaldsstoffer bliver øjeblikkelig angrebet af bakterier og svampe på havbunden. Orme, krebsdyr og snegle medvirker til at findele, nedbryde og forrådne de døde organismer i nedbryder-fødekæder. Herved bliver det døde organiske materiale omdannet til uorganiske salte, der kan optages af planterne. Således hænger alle fødekæder sammen i stofkredsløb, og fødekæderne kan sættes sammen til komplicerede fødenet.