Under huden
Om forløbet
Vi mennesker har altid været nysgerrige på, hvad der foregår under huden på os: Hvordan fungerer et hjerte? Er der forskel på knoglerne i kroppen? Måske er du også nysgerrig på, hvad der foregår under huden på din krop? Du kan få svar på dine spørgsmål ved at lave en undersøgelse. Men for at lave en god undersøgelse må du gå videnskabeligt til værks.
I dette forløb skal du lære, hvordan du kan lave en naturvidenskabelig undersøgelse. Du skal læse en artikel om naturvidenskabelige undersøgelser og afprøve det i en aktivitet. Bagefter skal du, sammen med en gruppe, selv undersøge, hvad der sker i kroppen, når den bevæger sig. Det gør I ved at læse og lave nogle undersøgelser – enten på Experimentarium eller hjemme på skolen. I skal præsentere jeres undersøgelser for klassen, og til sidst skal I evaluere forløbet.