Drivhuseffekt
Baggrund
Kul er den største energikilde til produktion af elektricitet i verden. I 2016 blev der på verdensplan afbrændt mere end 5.000 millioner tons kul for at dække det enorme globale energibehov.
Kul er kun overgået af olie som energikilde på verdensplan. Olie bliver hovedsageligt brugt til transport i form af bl.a. benzin og diesel.
Afbrændingen af fossile brændstoffer som olie og kul udleder drivhusgasser og luftforurenende partikler. I de seneste år har der især været stort fokus på udledningen af drivhusgasser. Drivhusgasserne er med til at holde på Jordens varme, og uden drivhuseffekten ville kloden være kold og ubeboelig. Men den store udledning af drivhusgasser har fået den globale gennemsnitstemperatur til at stige. Og det medfører nye og store udfordringer for kloden.
Der er derfor bred enighed om, at vi skal holde op med at bruge fossile brændstoffer til at dække verdens energibehov. Det er bare svært at blive enige om, hvordan vi skal stoppe, og hvem der skal betale for skiftet.
Forklar drivhuseffekten
1. Gå sammen i mindre grupper.
2. Forklar drivhuseffekten på 2 minutter ved hjælp af en model.
- Start med at beslutte, hvad der er vigtigt at vide, hvis man skal forstå drivhuseffekten, og udfyld tekstfeltet med jeres noter. I kan læse eller genlæse teksterne Drivhuseffekten og Drivhusgasser for at få mere viden om drivhuseffekten.
- Beslut herefter, hvilken model I vil bruge som udgangspunkt for jeres forklaring. I kan finde inspiration i dropdownerne, men I må også gerne vælge jeres egen idé.
Lav en simpel model, der viser, hvordan drivhuseffekten virker. Vis modellen til klassen, og forklar samtidig, hvordan drivhuseffekten fungerer.
I kan se én måde at bygge en fysisk model af drivhuseffekten her. Alt, I skal bruge, er to små termometre, et glas, et ur og en kraftig lampe.
3. Lav jeres model.
4. Vis jeres modeller for hinanden, og brug jeres model til at forklare drivhuseffekten.
5. Tal om følgende:
- Hvilke forskellige typer modeller havde klassen lavet?
- Hvilke fordele og ulemper er der ved de forskellige typer modeller?
- Hvorfor kan det være en god idé at bruge modeller til at forklare naturvidenskabelige fænomener som fx drivhuseffekten?