Carbonkredsløbet
Læs om carbonkredsløbet
1. Gå sammen med en makker.
2. Læs teksten Carbonkredsløbet, og udfyld tekstens læseguides, mens I læser.
3. Få udleveret post-its og A3-papir af jeres lærer, og find blyanter frem.
4. Skriv de ord/begreber, som I mener er vigtige for at forstå carbonkredsløbet, på hver sin post-it.
5. Brug jeres begreber til at lave et begrebskort over carbonkredsløbet.
- I kan læse og se, hvordan I gør, ved at åbne dropdownen.
Et begrebskort:
- er et kort, hvor I med pile og korte ord eller sætninger får et overblik over, hvordan de forskellige dele af et system er forbundet
- kan laves på forskellige måder, så der er altså ikke kun én korrekt måde at lave det på.
Sådan gør I:
- Fordel jeres post-its på jeres A3-ark, sådan som I synes, de skal sidde.
- Start et tilfældigt sted, fx ved "dyr", og bliv enige om, hvordan "dyr" er forbundet med de andre ord/begreber på jeres post-its.
- Tegn en pil, og skriv et forbindelsesord ved pilen. Et forbindelsesord er ord, der viser, hvordan to begreber er forbundet. Fx Dyr spiser planter, Dyr laver respiration osv.
- Nogle af ordene/begreberne vil have mange pile til og fra post-it-sedlen, mens andre måske kun vil have én.
6. Lav en kort opsamling i klassen, og tal om:
- hvilke ord/begreber I mente var vigtige at have med for at forstå carbonkredsløbet.
- hvilke pile og forklaringer man kan lave ved hver post-it.