Debat i det rådgivende panel
Hvad er løsningen?
1. Dan rådgivende paneler. Der skal så vidt muligt være to af hver aktør i hver gruppe.
- Under debatten i panelet skal I viderebringe jeres aktørs synspunkter, så deres stemme bliver hørt. I skal også bringe forbrugerne og regnskovene ind i debatten.
De rådgivende paneler skal komme med løsningsforslag til følgende spørgsmål:
Hvordan skal fremtiden se ud for palmeolieproduktionen?
Skal området med palmeolie genomlægges til regnskov, skal vi fortsætte uden ændringer, skal vi fælde mere regnskov og omlægge yderligere til palmeolieproduktion eller noget helt fjerde?
2. Start med skiftevis at opsummere jeres aktørs synspunkter over for hinanden.
3. Afhold nu paneldebatten, hvor I skal finde løsningsforslag til spørgsmålet i den grå boks. I vil løbende i debatten få faktakort af jeres lærer, som I skal tage med i jeres overvejelser. Under jeres debat kan I komme ind på følgende spørgsmål:
- Er det okay at rydde regnskov for at dyrke palmeolie?
- Er det okay at rydde hvilket som helst naturområde for at drive landbrug?
- Kan vi undvære palmeolie – og hvad er så alternativet?
- Kan der gøres noget ved produktionen, så den gøres mere bæredygtig/skånsom over for miljøet? I så fald hvad?
- Hvem er i sidste ende ansvarlig for produktionen?
4. Formuler til sidst det rådgivende panels løsningsforslag i tekstfeltet. Det er vigtigt, at I kan begrunde det løsningsforslag, I kommer frem til.