Vinderaktiviteterne 2018
Tegnesprogsleg
1. Se videoen i fællesskab i klassen, hvor elever fra 4. B laver aktiviteten tegnesprogsleg:
2. Stil jer i en lang række. Jeres lærer vil nu hviske forskellige ord til jer.
3. Tænk over, hvordan I vil vise jeres ord ved kun at bruge kroppen.
4. Bland jer, og begynd på legen:
- Brug jeres krop til at vise, hvilket ord I har.
- Gå rundt i klassen og prøv at finde den klassekammerat, der viser det samme ord som dig. I må ikke tale med hinanden.
- Hver gang I møder en klassekammerat, viser I hinanden jeres bevægelser.
- Hvisk til hinanden, hvilken ting I tror, den anden elev viser jer.
- Hvis I viser forskellige ting, må I gå videre og prøve igen med en anden klassekammerat.
- Hvis I viser hinanden den samme ting, skal I sætte jer og kigge på.
- Vent, indtil alle i klassen sidder ned.