Undersøgelsescirklen
Når du skal undersøge verden omkring dig, er det vigtigt, at du har nogle gode arbejdsmetoder. Der er fem faste trin, du kan følge, når du skal lave en undersøgelse. De fem trin indgår i undersøgelsescirklen.
Fokusord
- en hypotese
- at bekræfte
- en metode
- at observere
- data
- en konklusion
En undersøgelse
Undersøgelsescirklen viser de fem trin, du kan følge, når du skal lave en naturvidenskabelig undersøgelse. Trinene er vist i en cirkel, fordi undersøgelser ofte går i ring: Hver gang du er blevet klogere i en undersøgelse, opstår der nye spørgsmål. Du kan starte forskellige steder i cirklen, men det er ofte en god idé at starte med et spørgsmål.
Stil spørgsmål
Det gode spørgsmål opstår, når du er nysgerrig og sætter ord på det, der undrer dig. Du kan fx starte dit spørgsmål med: "Hvad sker der, hvis ...?" Resultatet kan blive meget forskelligt, alt efter hvilket spørgsmål du stiller.
Vidste du, at ...
man kan se en sammenhæng mellem antallet af børnefødsler og antallet af storke i Danmark?
Det er helt tilfældigt. Men det er et godt eksempel på, at det er vigtigt at undersøge en sammenhæng fra flere vinkler.
Lav en hypotese
En hypotese er et kvalificeret gæt. Det er en påstand, som du ikke er sikker på er sand. Et eksempel på en hypotese er at sige: "Solen står op hver morgen."
Du kan undersøge en hypotese ved at lave et forsøg. Hvis forsøget ikke passer med din hypotese, siger man, at hypotesen er falsk. Hvis forsøget passer med hypotesen, siger man, at hypotesen er bekræftet. Dit forsøg har altså vist, at din hypotese kan være rigtig. Men det betyder ikke, at hypotesen er sand.
En hypotese behøver ikke at være sand, selvom den er bekræftet mange gange. Hypotesen om, at solen står op hver morgen, er fx kun sand, indtil solens energi er brugt op. Der er altså forskel på en hypotese og sand viden.
Vælg undersøgelsesmetode
Når du skal undersøge noget, er det vigtigt at vælge den rette undersøgelsesmetode. Det kan fx være ved en af disse metoder:
- Spørg, læs, søg: Metoden handler om at søge viden og information. Fx i bøger, på nettet eller ved at interviewe en person.
- Prøv dig frem: Der er ingen faste regler, når du prøver dig frem. Målet er blot at finde et tilfredsstillende svar eller en god løsning.
- Observér: Når du observerer, bruger du dine sanser. Du kan fx se, hvad der sker med en plante, hvis den ikke får lys. Du skal notere det, du observerer. Måleudstyr som en lineal, et kamera eller en lydoptager kan hjælpe dig til at lave gode observationer. Du skal særligt kigge efter forskelle, ligheder, detaljer og mønstre.
- Eksperimentér: Når du eksperimenterer, laver du en meget struktureret undersøgelse. Her undersøger du sammenhængen mellem en bestemt årsag og virkning. Meget af arbejdet ligger i at kontrollere variablerne – altså de dele af eksperimentet, du kan ændre på.
Fortolk resultaterne
Når du har lavet den praktiske del af en undersøgelse, sidder du tilbage med en række resultater, også kaldet data. Data findes i mange forskellige former: Det kan være tal i et regneark, et skema med observationer, et kort med steder eller en lydoptagelse. For at få dine data til at give mening for dig selv og andre må du lave en fortolkning. En fortolkning er en sandsynlig forklaring på dine data. Hver for sig giver de enkelte bidder af data måske ikke mening, men tilsammen danner der sig et helhedsbillede.
Lav en konklusion
Til sidst i processen konkluderer du på undersøgelsen. Det betyder, at du samler op på alle dele af undersøgelsescirklen, og hvis du har opstillet en hypotese, svarer du på den. Du beskriver også, hvordan du gjorde, og om undersøgelsen havde nogle begrænsninger. Du kan også beskrive, om undersøgelsen har betydning for nogen eller noget, eller om den bør følges op af yderligere undersøgelser.