Boldlege
Om forløbet
Kan du lide at spille bold? En bold kan også bruges til mange lege. I nogle boldspil sparker man til bolden. Det kan være i fodbold. Når man spiller håndbold eller leger mur, kaster og griber man i stedet bolden.
I dette forløb skal du lege en masse boldlege. Først skal du lige varme op. Du varmer op, så din krop er klar til at være aktiv. Når du er færdig med en boldleg, bliver legens regler lavet om. Nu skal boldlegen leges med nye regler. Du skal øve dig i at sparke til en bold. Du skal også øve dig i at kaste og gribe en bold.
Find forløbet "Boldlege" på Alineas portal ved at klikke her.
Organisering af mål
Herunder bliver eleverne præsenteret for de mål, der er for dette forløb. Du kan læse mere om, hvordan du kan arbejde med målene, her:
Elever i børnehaveklassen vil have behov for at få hjælp til at reflektere over målene, hvorfor det er vigtigt, at målene gennemgås mundtligt i klassen.
Hvis eleverne har adgang til computer eller tablet, kan de bruge slideren til at vurdere sig selv. Hvis klassen ikke har computer eller tablet, kan målene printes ud, og eleverne kan tegne en smiley ud for hvert enkelt mål.
Uanset tilgang bør læringsmål for forløbet altid præsenteres for klassen. Læringsmål bliver derfor læst højt for eleverne. Giv plads til en mundtlig refleksion over målenes indhold. Eleverne har evt. brug for eksempler på, hvad målene indeholder.