Dans løs
Om forløbet
Når vi hører musik, får vi lyst til at danse og bevæge kroppen. Kan du lide at danse? Du kan danse til rytmen fra musik. Du kan også lære en dans. I en dans skal du bruge nogle bestemte trin.
I dette forløb skal du lære forskellige danse. Du lærer nogle trin. Du lærer at bruge musikken, når du danser. Når du sætter trin og musik sammen, bliver det til en dans.
Organisering af mål
Herunder bliver eleverne præsenteret for de mål, der er for dette forløb. Du kan læse mere om, hvordan du kan arbejde med målene, her:
Elever i børnehaveklassen vil have behov for at få hjælp til at reflektere over målene, hvorfor det er vigtigt, at målene gennemgås mundtligt i klassen.
Hvis eleverne har adgang til computer eller tablet, kan de bruge slideren til at vurdere sig selv. Hvis klassen ikke har computer eller tablet, kan målene printes ud, og eleverne kan tegne en smiley ud for hvert enkelt mål.
Uanset tilgang bør læringsmål for forløbet altid præsenteres for klassen. Læringsmål bliver derfor læst højt for eleverne. Giv plads til en mundtlig refleksion over målenes indhold. Eleverne har evt. brug for eksempler på, hvad målene indeholder.