Dyr i zoo
Om forløbet
Det er sjovt at være på besøg i zoo. Du kan se mange forskellige dyr. Der er aber i bure. Der er løver i grotter. Der er krokodiller bag tykke glas.
I dette forløb skal du lære mere om dyr, der kan bo i en zoologisk have. Du skal læse om zoodyr og synge en zoosang. Du skal også se film om et dyr fra zoo. Du skal interviewe dine klassekammerater om, hvilke dyr de bedst kan lide, og du skal lave en plakat med et dyr, der bor i zoo. Til sidst skal du og din klasse lave jeres egen zoo med forskellige bure med mange slags dyr. I får travlt.
Find forløbet "Dyr i zoo" på Alineas portal ved at klikke her
Organisering af mål
Herunder bliver eleverne præsenteret for de mål, der er for dette forløb. Du kan læse mere om, hvordan du kan arbejde med målene, her:
Elever i børnehaveklassen vil have behov for at få hjælp til at reflektere over målene, hvorfor det er vigtigt, at målene gennemgås mundtligt i klassen.
Hvis eleverne har adgang til computer eller tablet, kan de bruge slideren til at vurdere sig selv. Hvis klassen ikke har computer eller tablet, kan målene printes ud, og eleverne kan tegne en smiley ud for hvert enkelt mål.
Uanset tilgang bør læringsmål for forløbet altid præsenteres for klassen. Læringsmål bliver derfor læst højt for eleverne. Giv plads til en mundtlig refleksion over målenes indhold. Eleverne har evt. brug for eksempler på, hvad målene indeholder.