Mønstre
Om forløbet
Prøv at kigge rundt i klassen. Måske kan du finde en skoletaske med et flot mønster på. Eller du kan se, at en af dine klassekammerater har en kjole med flotte farver og mønster på. Måske har din lærer et par fjollede sokker på med ternet mønster.
Der er mønstre mange steder. I dette forløb skal du lære, hvad et mønster er i matematiksprog. Du skal lave dine egne mønstre med centicubes og med perler. Til sidst i forløbet skal du ud og lege mønsterdetektiv!
Organisering af mål
Herunder bliver eleverne præsenteret for de mål, der er for dette forløb. Du kan læse mere om, hvordan du kan arbejde med målene, her:
Elever i børnehaveklassen vil have behov for at få hjælp til at reflektere over målene, hvorfor det er vigtigt, at målene gennemgås mundtligt i klassen.
Hvis eleverne har adgang til computer eller tablet, kan de bruge slideren til at vurdere sig selv. Hvis klassen ikke har computer eller tablet, kan målene printes ud, og eleverne kan tegne en smiley ud for hvert enkelt mål.
Uanset tilgang bør læringsmål for forløbet altid præsenteres for klassen. Læringsmål bliver derfor læst højt for eleverne. Giv plads til en mundtlig refleksion over målenes indhold. Eleverne har evt. brug for eksempler på, hvad målene indeholder.