Motorik
Om forløbet
Din krop kan bøje og strække sig på rigtig mange måder. Dine arme og hænder kan kaste og gribe. Dine ben og fødder kan løbe og sparke. Når du leger, bruger du hele din krop. Dit hoved tænker. Din krop gør resten.
I dette forløb skal du lege en masse sjove lege. Inden du leger, skal du varme op. Du varmer op, så din krop bliver klar til at løbe og lege. I det næste stykke tid skal du i hver idrætstime lege en leg med en bestemt del af din krop.
Find forløbet "Motorik" på Alineas portal ved at klikke her.
Organisering af mål
Herunder bliver eleverne præsenteret for de mål, der er for dette forløb. Du kan læse mere om, hvordan du kan arbejde med målene, her:
Elever i børnehaveklassen vil have behov for at få hjælp til at reflektere over målene, hvorfor det er vigtigt, at målene gennemgås mundtligt i klassen.
Hvis eleverne har adgang til computer eller tablet, kan de bruge slideren til at vurdere sig selv. Hvis klassen ikke har computer eller tablet, kan målene printes ud, og eleverne kan tegne en smiley ud for hvert enkelt mål.
Uanset tilgang bør læringsmål for forløbet altid præsenteres for klassen. Læringsmål bliver derfor læst højt for eleverne. Giv plads til en mundtlig refleksion over målenes indhold. Eleverne har evt. brug for eksempler på, hvad målene indeholder.