Gys
Om forløbet
Er du bange for spøgelser? Og kan du nogle gange blive bange for, om der ligger en vampyr under din seng, når du skal sove? Så ved du også, hvad det vil sige at gyse.
I dette forløb skal I arbejde med gys. At gyse betyder at være bange. I skal læse en gyserhistorie og snakke om, hvad der gør den gyselig. I skal også snakke om ord, der er lidt mere uhyggelige end andre ord, og I skal møde nogle af de uhyggelige væsner, som kan være med i en gyserhistorie. Til sidst i forløbet skal I holde en gyserfest, hvor I skal smage på forskellige gyselige lækkerier.
Organisering af mål
Herunder bliver eleverne præsenteret for de mål, der er for dette forløb. Du kan læse mere om, hvordan du kan arbejde med målene, her:
Elever i børnehaveklassen vil have behov for at få hjælp til at reflektere over målene, hvorfor det er vigtigt, at målene gennemgås mundtligt i klassen.
Hvis eleverne har adgang til computer eller tablet, kan de bruge slideren til at vurdere sig selv. Hvis klassen ikke har computer eller tablet, kan målene printes ud, og eleverne kan tegne en smiley ud for hvert enkelt mål.
Uanset tilgang bør læringsmål for forløbet altid præsenteres for klassen. Læringsmål bliver derfor læst højt for eleverne. Giv plads til en mundtlig refleksion over målenes indhold. Eleverne har evt. brug for eksempler på, hvad målene indeholder.