Kunsteventyr
Et kunsteventyr er skrevet af en forfatter. H.C. Andersen har fx skrevet mange kunsteventyr.
Fokusord
- et kunsteventyr
- et folkeeventyr
- en forfatter
- en regel
- et sprog
Nye eventyr
I gamle dage blev der fortalt mange eventyr. Eventyrene var ikke skrevet ned. Senere fik nogle forfattere lyst til at skrive deres egne eventyr. Én af dem var H.C. Andersen. Han fik idéer fra de gamle folkeeventyr og brugte dem i de nye eventyr.

Kunsteventyr
De nye eventyr blev kaldt kunsteventyr. De blev skrevet af en kunstner. Et kunsteventyr har en kendt forfatter.
Forfatterens valg
Nogle kunsteventyr begynder med "Der var engang ..." som i et folkeeventyr. Andre kunsteventyr gør ikke. Et kunsteventyr ender heller ikke altid lykkeligt. Det er kunsteventyrets forfatter, der vælger, hvordan eventyret begynder, og hvordan det ender.
Sproget
Sproget i et kunsteventyr er finere end i et folkeeventyr. Det betyder, at forfatteren bruger flere ord på at beskrive fx et sted eller en person. Forfatteren bruger sproget til at fortælle os om vigtige ting om livet.
Lyt til et eventyr
Her kan du lytte til H.C. Andersens eventyr "Den lille pige med svovlstikkerne".
Skriv et eventyr
Du kan få hjælp til at skrive dit eget eventyr ved at læse teksten At skrive et eventyr.