Verdens uartigste dreng
Om forløbet
Svend-Bendt er en sød og venlig dreng. Han er sød og venlig, fordi han aldrig kunne finde på at lyve. Gad vide, hvorfor han så alligevel bliver kaldt uartig?
Fælles opstart
Den fælles læsning i klassen kan med fordel igangsættes med udgangspunkt i billedet:
- Se på billedet, og tal om følgende:
- Hvem kan I se?
- Hvad sker der på billedet?
- Hvorfor tror I, drengen holder sig for næsen?
- Hvordan tror I, damen har det med, at drengen holder sig for næsen?
- Hvad vil det sige at være uartig?
- Kan I nævne noget, som I synes vil være uartigt?
- Hvad tror I, historien handler om?
Vær opmærksom på, at historien findes som film på Filmcentralen.
Før du læser
- Se på billedet:
- Hvem kan du se?
- Hvad laver de?
- Hvad tror du, historien handler om?
Teksten i sin fulde længde
For at sikre elevernes forforståelse af teksten kan det i nogle klasser være en god idé at læse hele historien højt inden den individuelle læsning. Teksten er tilgængelig her i sin fulde længde:
Skriveopgaven
I skriveopgaven skal eleverne fortælle om engang, de måtte lyve for at gøre en anden glad. Skriveopgaven findes i digital udgave sidst i forløbet. Du kan også vælge at lade eleverne løse skriveopgaven på papir. I så fald kan den printes her: