Tal med stemmen og kroppen
Brug din stemme og dit kropssprog til at sige en sætning på forskellige måder.

Baggrund
Drengen på billedet er glad. Det viser han med sin krop.
Du bruger også dit kropssprog, når du taler med andre. Din krop og din stemme viser dit humør. Et smil og en glad stemme viser fx, at du er i godt humør.
Din stemme og dit kropssprog betyder meget for den, du taler med. Personen bruger nemlig både din stemme og dit kropssprog til at forstå det, du siger.
Læringsmål
- Jeg kan bruge min stemme og mit kropssprog til at sige sætninger på forskellige måder.
- Jeg kan forstå andres kropssprog, fx om de er vrede eller glade.
I skal bruge
Et print af arket med sætninger til hvert makkerpar |
Kroppens sprog
1. Se videoen sammen i klassen. Læg mærke til børnenes kropssprog og stemme:
1. Tal sammen i klassen om spørgsmålene:
- Hvordan kan man forstå sætningerne "Jeg kommer efter dig" og "Hvor er du altså irriterende"?
- Hvordan bruger børnene deres stemmer i videoen?
- Hvilke måder kan man bruge sin stemme på?
- Hvordan bruger børnene deres kropssprog i videoen?
- Hvad betyder kropssprog og stemme for, hvordan vi forstår det, der bliver sagt?
- Har I andre forslag til, hvordan de forskellige sætninger kan siges på en ny måde?
Rollespil
2. Inddel klassen i makkerpar.
3. Få et ark med sætninger af jeres lærer. Læs sætningerne højt sammen i klassen.
4. Gå sammen med din makker.
5. Vælg én sætning ad gangen. Sig sætningen på alle de forskellige måder, I kan, ligesom i videoen. Husk:
- Brug din stemme.
- Brug dit kropssprog.
6. Vælg én sætning, som I vil vise på to forskellige måder for resten af klassen.
7. Vis på skift en sætning på to forskellige måder for klassen. Efter hver fremførelse kan I tale om kropssprog og stemmeføring:
- Hvordan forstår I det, der bliver sagt?
- Hvorfor forstår I det på den måde? Er det noget særligt ved stemmen eller kropssproget?
- Er der forskel på, hvor man lægger trykket på de forskellige ord i sætningen, hvis man fx er sur eller glad?
Opsamling
8. Skriv, hvordan du brugte din stemme til at vise dit humør:
9. Skriv, hvordan du brugte dit kropssprog til at vise dit humør:
10. Flyt de forskellige udsagnsord op til det rigtige felt, så du viser, hvad der hører til kropssprog og stemmeføring: