Ja/nej/måske?
Om forløbet
Har du prøvet at sige ja til noget, selvom du kunne mærke, at du i virkeligheden hellere ville have sagt nej? Eller har du været i tvivl om, om din ven mente ja eller nej?
Det er vigtigt at kunne mærke, hvad du selv har lyst til, og at kunne afkode andres ja- og nej-signaler, så man ikke overskrider sine egne eller andres grænser.
I dette forløb skal du øve dig på kropssprog og ja- og nej-signaler på forskellige måder. Du skal fx tage stilling til forskellige udsagn, læse en tekst, lave et kontaktkort og vise eksempler på ja- og nej-signaler.
Læringsmål
- Jeg kan mærke, hvad jeg selv har lyst til, og vise ja- og nej-signaler.
- Jeg kan se og respektere andres ja- og nej-signaler.