Spørgeskema­undersøgelse

Spørgeskemaundersøgelser er smarte at bruge, når man gerne vil interviewe mange folk samtidig. I en spørgeskemaundersøgelse får svarerne mulighed for at være anonyme. Det betyder, at de ikke behøver at skrive deres navn på papiret. Derfor kan de svare mere frit, end de kan i et almindeligt interview.

En spørgeskemaundersøgelse er nogle spørgsmål, der er samlet i et skema. En spørgeskemaundersøgelse kan bruges til at indsamle informationer, og informationerne kan laves om til tal. Ud fra tallene kan I lave diagrammer, der kan hjælpe jer med at svare på jeres problemformulering. Sådan nogle tal kaldes også for data. Derfor kalder man også en spørgeskemaundersøgelse for dataindsamling.

Det er vigtigt, at I forbereder jeres spørgeskemaundersøgelse grundigt, så I er sikre på at få svar på jeres spørgsmål. Tænk over, hvad I gerne vil have svar på. Jeres problemformulering kan hjælpe jer med dette. Tænk også over, hvem jeres målgruppe er. Hvis I gerne vil have svar på spørgsmål om børns madvaner, så vil I måske få forskellige svar, alt efter om I får børn eller voksne til at udfylde jeres skema.

Det er vigtigt at stille gode spørgsmål, så I får de svar, I har brug for. I en spørgeskemaundersøgelse er spørgsmålene tit lukkede. Det betyder, at man kun har nogle bestemte svarmuligheder. Tit kan man kun svare ja eller nej til lukkede spørgsmål.

Den, der skal svare på jeres skema, må ikke være i tvivl om, hvad I mener med jeres spørgsmål. Derfor skal I skrive korte spørgsmål, der er nemme at forstå. Spørg kun til én ting ad gangen.

I må ikke påvirke den, der svarer. Derfor skal jeres spørgsmål være neutrale. Det er fx ikke neutralt at skrive "Synes du ikke også, at børn i dag spiser for meget slik?".

Når I har lavet jeres skema og lavet kopier af det, er I klar til at lave selve undersøgelsen. Når I giver skemaet til dem, der skal svare, så præsenter jer selv, og fortæl dem kort, hvad jeres undersøgelse handler om. Det kan være en god ide at fortælle dem, der skal svare, at de ikke skal skrive deres navn på papiret, hvis I gerne vil have, at de skal svare anonymt. Når alle har svaret, samler I spørgeskemaerne ind.

Nu kan I tælle jeres svar. Tæl sammen, hvor mange svar I har i alt, og tæl så, hvor mange der fx har svaret ja, og hvor mange der har svaret nej. Jeres tal er jeres data.

I kan vise jeres data i tabeller eller diagrammer. En tabel er et skema, hvor man skriver sine data. Et diagram kan fx være et søjlediagram eller et pindediagram. Tabeller og diagrammer er gode til at vise jeres data på en overskuelig måde.