Et sikkert atomkraftværk?

I 1985 bestemte Folketinget efter en heftig debat, at vi ikke skulle have atomkraft i Danmark. Mange af vores nabolande havde allerede atomkraftværker og nød godt af billig og let tilgængelig energi. Men atomkraft er ikke bare en kilde til energi. Det er også en kilde til bekymringer og potentielt store katastrofer:

1. Teknologien kan også bruges til at lave atomvåben med.
2. Et atomkraftværk kan både nedsmelte og eksplodere, hvilket kan gøre enorme landområder ubeboelige for mennesker. Det værste uheld skete i 1986 i Tjernobyl, Ukraine. Ulykken fordrev mere end 300.000 fra deres hjem, mens omtrent 60 mennesker døde af strålingen. Det forventes, at et sted mellem 9.000 og 60.000 flere vil dø af kræft i bl.a. bugspytkirtlen forårsaget af strålingen. 
3. Affaldet fra kraftværkerne vil være radioaktivt i over 100.000 år, og vi har endnu ikke en god metode til at opbevare til det radioaktive affald. 

Der forskes i nye måder at lave atomkraft på, og bl.a. det danske firma Seaborg Technologies får stor international opmærksomhed for deres forslag til fremtidens atomkraft. 

En konventionel reaktor bruger vand som kølemiddel. Vandet bliver varmet op til over 300 ℃ af brændselsstavene. For at kunne holde vandet på væskeform, hvor det køler bedst, er reaktoren under højt tryk. Hvis det tryk pludseligt stiger pga. for høj varmeudvikling, kan reaktoren eksplodere som det skete i Tjernobyl og Fukushima. 

Seaborg Technologies bruger smeltet salt i deres reaktor i stedet for vand. Salt er stadigvæk flydende ved meget højere temperaturer end vand, og derfor behøver reaktoren ikke være under tryk. Det fjerner risikoen for en eksplosion. Til gengæld er varmt smeltet salt voldsomt ætsende, og det stiller store krav til de materialer, reaktoren bliver bygget af.

I bunden af denne nye reaktor er der en stor prop. Hvis reaktoren bliver for varm, vil proppen smelte, og saltet med det radioaktive brændsel vil løbe ud i et kølekar under reaktoren. Her køler saltet ned, og reaktionen stopper – en slags fysisk sikkerhedsanordning. Den er ikke afhængig af mennesker eller elektronik, som mange sikkerhedsanordninger er i konventionelle atomkraftværker. 

Et konventionelt atomkraftværk bruger ofte grundstoffet uran som brændsel. Men det er muligt at bruge grundstoffet thorium som brændsel i stedet. Thorium har både nogle fordele og nogle ulemper i forhold til uran. Det radioaktive affald fra nogle thoriumreaktorer vil kun være farligt i 300 år i forhold til affaldet fra det konventionelle atomkraftværk, der skal opbevares sikkert i op til 100.000 år. Desværre kan thorium ikke bruges direkte som brændsel i en reaktor. Det skal først bombarderes med neutroner fra et andet radioaktivt materiale. Desuden er teknologien ikke færdigudviklet. Det vil være dyrt og tage lang tid at lave et kommercielt kraftværk, der bruger thorium som primært brændsel. 

Seaborg Technologies kalder deres reaktor for en waste burner, altså affaldsforbrænder. De bruger radioaktivt affald fra konventionelle kraftværker til deres reaktor. Ved at blande det med thorium kan de bruge affaldet på ny. I stedet for at gemme affaldet væk i miner i mere end 100.000 år kan vi altså bruge det til at producere el og varme. 

Når man bygger atomvåben, bruger man som regel uran-235 eller plutonium-239. De to isotoper er særligt nemme at spalte og er derfor gode til at bruge i et atomvåben. Men i den proces Seaborg Technologies foreslår, er der slet ikke tilstrækkeligt med uran-235 eller plutonium-239 til stede til at lave våben.

Lige nu er atomkraft kraftigt reguleret. For at undgå at flere får atomvåben, får mange lande ikke lov til at bygge atomkraftværker. Der er kun få lande, der kan udvinde uran fra undergrunden, og salget af uran er under streng kontrol. Hvis det er muligt at have atomkraft uden at kunne producere atomvåben, kan langt flere lande få adgang til en billig CO₂-fri energikilde. 

Med de mange fordele kan man undre sig over, at der ikke allerede findes thoriumanlæg i verden. Selv om meget af teorien er på plads, er der endnu ikke ingen kommercielle anlæg i verden, der bruger smeltet salt-teknikken. Det kræver mange års forskning, og dermed mange forskningspenge, at få skabt et effektivt kraftværk.

Kritikere mener, vi i stedet skulle bruge ressourcerne på at blive bedre til vand-, vind- og solenergi. Fortalere for thorium mener derimod, at vedvarende energi ikke kan levere nok energi til at imødekomme menneskehedens øgede krav til elektricitet. De ser derfor atomkraft som den eneste mulighed for at reducere CO₂-udledningen fra kulkraftværker og undgå for stor en global opvarmning.