Jorden i solsystemet
I dag ved vi, at Jorden kredser om solen med en omløbstid på et år, og at den roterer om sin egen akse på 24 timer. For blot 400 år siden mente man noget helt andet.
Fakta
Jorden rejser ca. 940.000.000 km for at komme hele vejen rundt om Solen.
En tur rundt om Solen kaldes et år.
1 juliansk år = 365,25 dage.
Hvad er det, der bevæger sig?
Vores øjne fortæller os, at det er Solen, Månen, planeterne og stjernehimlen, der bevæger sig rundt om Jorden i løbet af et døgn. Vores kroppe føler, at Jorden ligger helt stille. Men vi ved udmærket, at det ikke er rigtigt. Det er i virkeligheden Jorden, der roterer om sig selv i løbet af et døgn og bevæger sig omkring Solen i løbet af et år. Det ved vi, fordi vi har lært det.
I middelalderen lærte man noget helt andet
For næsten 400 år siden stod Galilei foran den pavelige inkvisition. Han var anklaget for at påstå, at det var Jorden, der bevægede sig. Men den katolske kirke havde bestemt sig for, at Jorden var universets centrum, og alle himmellegemer bevægede sig rundt om Jorden. Galilei var overbevist om, at det var forkert, for han havde studeret Månen og planeterne igennem en hjemmelavet kikkert.
Solen var centrum
Han havde også studeret Kopernikus' nye teori om, at Solen var centrum, og Jorden blot var en planet som alle de andre planeter, man kendte på den tid. Og de bevægede sig alle omkring Solen. Men Galilei kunne ikke bevise noget, han havde kun nogle gode argumenter. Paven var i øvrigt uimodtagelig for både beviser og argumenter. Galilei blev dømt, men reddede livet ved at tage sine ord i sig igen.
Bedre kikkerter gjorde forskellen
Det var først oppe i 1800-tallet, at man kunne bevise, at Jorden virkelig bevæger sig rundt om Solen. På det tidspunkt havde man nemlig opfundet så gode kikkerter, at man kunne se, at Jorden skifter stilling i universet på dens rejse rundt om Solen.
På den tid var alle (måske med undtagelse af den katolske kirke) overbevist om, at Galilei havde haft ret. Jorden er blot en tilfældig klode i himmelrummet. Og den bevæger sig.
Livet på Jorden
Da Jordens placering i solsystemet var på plads, og man indså, at Jorden ikke var en unik planet, begyndte man at interessere sig for, om der kunne være liv på andre planeter. Først da man i 1960’erne begyndte at sende rumsonder til Mars og Venus og senere til de øvrige planeter, indså man, at Jorden alligevel er unik i solsystemet. Jorden har den rigtige afstand til Solen, en rigtig atmosfære, flydende vand og en stor måne, der stabiliserer banebevægelsen. Ingen andre steder i solsystemet, er der så gode betingelser for liv.