Medier og medielinks
Tekster fra portalerne
Kan du ikke se teksten?
Vi kan se, at du ikke er logget ind. Log ind herunder, eller prøv FysikKemifaget gratis.
Prøv gratis Log indFor at se indholdet skal du logge ind på FysikKemifaget.
Litteratur
Netlitteratur
Erkendelser: Newtons love
Det er fysikkens allerstørste erkendelse, at f.eks. månens bevægelse, et penduls svingninger eller en bolds hoppen ikke bare må tages til efterretning, men følger en fysisk lov. Isaac Newtons formulering af denne lov i 1687 har haft kolossal indflydelse på eftertidens fysik
Isaac Newton – dynamikkens grundlægger og pioner i studiet af bevægelsens natur
Lang og detaljeret gennemgang af Newtons liv, forskning og verdenssystem.
Faglitteratur
Bogen giver et spændende og medrivende billede af den mand, der siges at være den største begavelse, menneskeheden nogen sinde har fostret. Isaac Newtons var nær endt som landmand i Woolsthorpe, men blev til sidst både professor i matematik, præsident for The Royal Society, parlamentsmedlem og nationalbankdirektør - samt alkymist. Bogen beskriver Newtons mange videnskabelige gennembrud, bl.a. tyngdeloven, bevægelseslovene og lysteorierne, og belyser hans vanskelige sind.
Film
Om fire af verdens store fysikere, der var outsidere og oprørere. De forkastede al konventionel viden og skabte radikalt nye opfattelser af kosmos. Galileo Galilei kædede matematik og bevægelse sammen. Isaac Newton gjorde disse matematiske love tilgængelige for almindelig erkendelse, mens Einsteins søgen efter en mere omfattende teori afdækkede de love, der styrer hele universet. Og i vore dage er fysikeren Stephen Hawkins på jagt efter en endnu mere omfattende teori, som kan forklare universets oprindelse.
I 1543 påstår Nikolaj Kopernikus, at Jorden er en planet i kredsløb om solen. Det er et radikalt opgør med Aristoteles og kirkens idé om, at den ubevægede jord med dens foranderlige liv er midtpunkt i et ellers uforanderligt og adskilt univers af guddommelige sfærer. Tycho Brahe opdager i 1572 en ny stjerne, Stella Nova, og han hævder derfor, at universet ikke er uforanderligt. Og inspireret af Platon hævder Brahe, at jord og himmel ikke er adskilte, men guddommeligt forbundne. Også Giordano Bruno hævder, at alt er ét guddommeligt rum, men han brændes af den katolske inkvisition. Også Brahe mærker i Danmark lutheranernes intolerance, og han mobbes til at søge til Prag, hvor han overlader sine målinger til Johannes Kepler, der opdager, at planeternes baner er elliptiske og ikke perfekte cirkler. Galileo Galilei opdager med kikkert, at der er tusindvis af stjerner, men presses af kirken til at afsværge sine teorier. Galileis teori om inerti udvikles af den religiøse Isaac Newton til en teori om tyngdekraften, og han kan nu forklare planeternes bevægelser med matematisk sikkerhed og bekræfte Kopernikus' teori .