Ultraviolet stråling

Du synes måske aldrig, at det bliver rigtig varmt her i Danmark, men alligevel er det vigtigt, at du bruger solcreme for at beskytte dig mod Solens stråler. En lille del af Solens stråler er nemlig skadelige for din hud, helt præcist de ultraviolette (UV) stråler. Det er dem, der er skyld i, at du bliver solbrændt eller solskoldet. UV-strålerne er i stand til at ødelægge DNA, og når kroppen forsøger at reparere ødelagt DNA, kan der opstå forandringer, som i værste fald kan udvikle sig til kræft. Solcreme virker ved enten at absorbere UV-strålerne eller at reflektere dem tilbage til omgivelserne. Med solcremen på kan du nyde Solens varme stråler og tage på stranden uden bekymring. 

UV-stråling er elektromagnetisk stråling, som udsendes fra Solen. Elektromagnetisk stråling udbreder sig som bølger. Bølgelængden er afgørende for, hvilken slags stråling vi har med at gøre. I den ene ende af det elektromagnetiske spektrum findes gamma- og røntgenstråling, der har kortest bølgelængde, mens radio- og mikrobølger udgør den anden ende af spektret, som har længere bølgelængde. I midten af det elektromagnetiske spektrum findes UV-strålingen, med en bølgelængde på 220-380 nm, som er en smule kortere end strålerne i det synlige spektrum (380-750 nm). Det synlige spektrum starter med den violette farve (380 nm) – deraf kommer navnet ultraviolet. UV-lys har altså en kortere bølgelængde end synligt lys. Det vil sige, at mennesker ikke kan se UV-stråler. 

Al elektromagnetisk stråling med en bølgelængde mellem 220 og 380 nm kaldes for ultraviolet stråling, men denne stråling kan yderligere opdeles i tre. Der findes nemlig flere slags UV-stråler: A-, B- og C-stråler.

UV-C-stråler har den korteste bølgelængde på 220-290 nm. Strålerne er meget energirige og er ekstremt skadelige for celler. Heldigvis når UV-C-stråler ikke ned til jordoverfladen. De bliver stoppet længere oppe i atmosfæren af ozonlaget. Her absorberer ozonmolekyler (O₃) den farlige stråling. Derfor er ozonlaget livsnødvendigt for os mennesker. 

UV-B-stråler har en mellemlang bølgelængde på 290-320 nm. De fleste UV-B-stråler bliver også stoppet af ozonlaget (ca. 95 %), men nogle få af dem slipper igennem laget. Det er UV-B-strålerne, der gør os solbrændte og solskoldede. UV-B-strålerne er i stand til at skade hudens celler og DNA, så hvis man er udsat for alt for meget UV-stråling, kan det føre til hud- og modermærkekræft. 

UV-A-strålerne har den længste bølgelængde på 320-380 nm og er derfor også de mindst energirige af UV-strålerne. Kun 5 % af UV-A-strålerne bliver fanget i ozonlaget. UV-A-stråler trænger dybere ned i hudens lag og er skyld i, at vi ældes hurtigere og får rynker. Strålerne kan også give øjenskader og hudkræft. 

UV-stråling er ikke kun dårlig for dig. Faktisk er det ganske vigtigt, at du bliver udsat for sollys dagligt. UV-B-stråler er nemlig nødvendige for, at din krop kan danne D-vitamin. D-vitamin hjælper din krop til at optage kalk, som gør dine knogler stærke. Derudover er D-vitamin med til at gøre dig i bedre humør og kan forebygge depression. 20 minutter udendørs hver dag er nok til at danne den mængde D-vitamin, kroppen behøver. Når det er mørkt om vinteren, kan D-vitamin, som er lagret i kroppen fra sommeren, bruges. Hvis ikke det er tilstrækkeligt, må du sørge for at få D-vitamin gennem maden. D-vitamin findes i fede fisk, kød og æg. 

Alt det, som er skadeligt ved UV-stråling, og som vi beskytter os imod, kan være et brugbart redskab i andre sammenhænge. UV-stråling kan nemlig bruges aktivt til at slå bakterier, svampe og virusser ihjel. Mikroorganismer har ikke nogen hud, der kan beskytte mod UV-stråling, som vi mennesker har. Så når mikroorganismer udsættes for UV-stråling, ødelægges deres DNA hurtigt, og de vil dø eller blive inaktive. En sådan UV-metode kan fx bruges til sterilisering eller rensning af drikkevand eller vandet i svømmehallen. Fordelen ved UV-metoden er, at man undgår at bruge kemikalier til rensning, som kan være dårlige for miljøet.