Undersøg UV-stråling
Undersøg forskellen i UV-stråling på solrige og skyggefulde steder i jeres lokalområde.
Indholdsfortegnelse

Baggrund
Sollys giver liv. Det er Solens lys, der giver energi til planterne og i sidste ende til os. Livet på Jorden er dybt afhængigt af Solens stråler. Men lige uden for det synlige spektrum gemmer der sig ultraviolet stråling. I daglig tale kaldes det også for UV-stråling. UV-stråling er elektromagnetisk stråling, der har en bølgelængde på mellem 200 og 400 nm. Du har brug for en smule UV-stråling. Når din hud rammes af UV-stråling fra Solen, danner den nemlig D-vitamin. Men hvis du får for meget UV-stråling, kan det give solskoldning og i værste tilfælde hudkræft. Om sommeren er det derfor vigtigt at passe på ikke at få for meget UV-stråling. Det kan du gøre ved:
- at søge skygge
- at dække kroppen til med tøj
- at bruge solcreme.
Læringsmål
- Jeg kan undersøge forskelle i UV-stråling på forskellige steder.
- Jeg kan ud fra mine undersøgelser forholde mig til solrådet "Søg skygge".
I skal bruge
En UV-måler | |
Evt. smartphone til at forbinde til UV-måleren |
Indgår i aktiviteten
- Arbejdsformer: Vil du undersøge mere?
- Arbejdsformer: Har I brug for lidt hjælp?