UV-stråling og solcreme
Undersøg forskellen på almindelig creme og solcreme med en UV-måler og en glasplade.
Indholdsfortegnelse

Baggrund
Sollys giver liv. Det er Solens lys, der giver energi til planterne og i sidste ende til os. Livet på Jorden er dybt afhængigt af Solens stråler. Men lige uden for det synlige spektrum gemmer ultraviolet stråling sig. I daglig tale kaldes det også for UV-stråling. UV-stråling er elektromagnetisk stråling, der har en bølgelængde på mellem 200 og 400 nm. Du har brug for en smule UV-stråling. Når din hud rammes af UV-stråling fra Solen, danner den nemlig D-vitamin. Men hvis du får for meget UV-stråling, kan det give solskoldning og i værste tilfælde hudkræft. Om sommeren er det derfor vigtigt at passe på ikke at få for meget UV-stråling. Det kan du gøre ved:
- at undgå Solens stråler, især midt på dagen hvor sollyset er stærkest
- at bruge solcreme
- at søge skygge
- at dække kroppen til med tøj.
Læringsmål
- Jeg kan undersøge forskellige måder at beskytte mig mod UV-stråling på.
- Jeg kan ud fra mine og andres undersøgelser forholde mig til en prioritering af de tre solråd.
I skal bruge
En UV-måler | |
En glasplade, ca. 10x10 cm | |
Almindelig creme | |
Forskellige solcremer med forskellig faktor, fx 15 og 30 | |
Kokosolie |