Forskellige slags kulhydrater
Kulhydrater er kroppens vigtigste energikilde. Halvdelen af maden, du indtager, skal gerne bestå af kulhydrater. Du finder dem i madvarer som brød, ris og kartofler. Kulhydrater kaldes også saccharider og kan inddeles i mono-, di- og polysaccharider.
Fokusord
- kulhydrater
- monosaccharider
- disaccharider
- polysaccharider
- glucose
Hvad er kulhydrater?
Sukker, pasta, brød og korn indeholder alle kulhydrater. Kulhydrater er kroppens vigtigste energikilde, og op mod halvdelen af den mad, du spiser hver dag, skal gerne bestå af kulhydrater. Kroppen kan nemmere omsætte kulhydrater til energi, end den kan omsætte fedt og proteiner til energi. Derfor foretrækker kroppen at forbrænde kulhydrater først.
Navnet "kulhydrat" fortæller, at kulhydrat består af kul, altså carbon (C), og hydrat, som betyder vand (H og O). Kulhydrater kaldes også for saccharider på et kemisk sprog eller blot for sukkerstoffer.
Monosaccharider
Druesukker, som også har navnet glucose (C6H12O6), er et simpelt kulhydrat, som kroppen lynhurtigt kan omsætte til energi. De simpleste kulhydrater kalder vi for monosaccharider. "Mono" betyder én og "saccharid" betyder sukker. Monosaccharider, der findes i naturen, indeholder for det meste tre-syv carbonatomer. Carbonatomerne er bundet til hinanden med enkeltbindinger og vil typisk slutte sig sammen til en ring som på billedet til højre.
Disaccharider
Hvis man sætter to monosaccharider sammen, får man et disaccharid – "di" betyder nemlig to. Bindingen mellem de to ringe kaldes en glykosidbinding, og der frigives et vandmolekyle hver gang to monosaccharider går sammen. Almindeligt hvidt sukker, som du sikkert har stående hjemme i dit køkken, er et disaccharid med navnet sucrose. Sucrose er sammensat af de to monosaccharider glucose og fructose. Når kroppen skal optage sucrose, skal sucrose først nedbrydes til de to monosaccharider. Monosaccharider og disaccharider kaldes sommetider for simple eller hurtige kulhydrater, fordi de hurtigt optages i kroppen. Andre disaccharider, du måske kender til, er laktose, som findes i mælkeprodukter, eller maltose, som man bruger, når man brygger øl.
Vidste du, at ...
når du koger grøntsager, bliver de lange kulhydratkæder nedbrudt, og din krop har nemmere ved at optage energien? Nogle grøntsager spiser vi kun tilberedt, fordi kroppen har svært ved at nedbryde de lange kæder i den rå grøntsag. Andre kan spises både rå og tilberedte.
Polysaccharider
Der findes også længere kæder af monosaccharider – dem kalder vi for polysaccharider. "Poly" betyder mange, og ofte vil polysaccharider bestå af over hundrede monosaccharider. De kaldes også komplekse eller langsomme kulhydrater. Stivelse, som man finder i brød, kartofler og ris, består af de to polysaccharider amylose og amylopektin, der begge er lange kæder af glucose. Cellulose er også et polysaccharid, der kun består af glucosemolekyler. Græs, papir og træbordet, du sidder ved, er alle lavet af cellulose. Vi kan spise kartofler, men ikke papir, fordi glucosemolekylerne er sat sammen helt forskelligt. Vi mennesker har kun enzymer, der kan klippe helt bestemte glykosidbindinger. Køers fordøjelse er anderledes, så de kan godt fordøje græs.
Fakta
Energi i kulhydrat:
Et gram kulhydrat indeholder ca. 17 kJ.
Hvordan får vi energi ud af kulhydrater?
Kroppen kan kun optage energi fra de enkle monosaccharider. Derfor skal kroppen først nedbryde di- og polysaccharider til monosaccharider, før de kan blive optaget.
Havregryn og Matador Mix består hovedsageligt af det samme stof, nemlig glucose, men har ikke den samme effekt på din krop. Kroppen optager let de simple kulhydrater i Matador Mix og opnår hurtigt et højt energiniveau, men det vil kun være kortvarigt. Hvis du derimod spiser mere komplekse kulhydrater, som fx findes i havregryn, frigives monosacchariderne lidt efter lidt, og du vil føle dig frisk i længere tid.