Hvor god er du til at gætte?
Prøv at se, hvor præcist du kan måle tid, temperatur og vægt uden at bruge måleinstrumenter.
Indholdsfortegnelse
Baggrund
Når du i svømmehallen går fra det varme vand til det kolde vand i det store bassin, er vandet ufatteligt koldt. Men når du har været i det kolde vand i noget tid, føles det ikke nær så koldt. Din krop vænner sig til temperaturen. Vi mennesker har nemlig det, man kalder et adaptivt sansesystem. Vores kroppe er utroligt gode til at registrere ændringer, men fuldstændigt håbløse til at måle en temperatur.
Gabriel Fahrenheit fremstillede i 1714 det første moderne termometer, og ikke nok med det. Han opfandt også en præcis temperaturskala, som var nem at forstå, og som andre videnskabsmænd kunne genskabe. Nu blev det muligt at måle temperaturen meget mere præcist. Det var et kæmpe gennembrud for naturvidenskaben. Lignende opfindelser blev gjort i samme periode, så det blev muligt mere præcist at måle længde, tid, stjernernes placering på himlen og meget mere.
Præcise målinger er grundlaget for vores forståelse af langt de fleste naturvidenskabelige fænomener – lige fra de mikroskopiske atomer til de gigantiske stjerner på nattehimlen. Men præcise målinger kræver to ting: præcise måleapparater og en skala, der er nem at genskabe. Det nytter ikke noget, at du kan måle alting helt præcist med din tommelfinger, når andre folk i verden ikke har adgang til din tommelfinger. Alle i verden er enige om, nøjagtigt hvor lang en meter er, hvor varmt 20 °C er, og hvor lang tid 1 sekund er.
Læringsmål
- Jeg kan vurdere fejlkilder og måleusikkerhed ved eksperimentelt arbejde.
- Jeg kan forklare, hvorfor vi har brug for måleinstrumenter.
I skal bruge
Et stopur – gerne på mobilen | |
Tre skåle | |
Vand | |
Et termometer | |
En køkkenvægt | |
Forskellige småting, fx en pakke sukker, en telefon, en bog m.fl. | |
En fra dit hjem, som du kan gætte med |
Indgår i aktiviteten
- Arbejdsformer: Vil du vide mere?
- Arbejdsformer: Sådan finder du læseguiden