Årsplan 7. klasse – 2018/2019

Progression
I årsplanen for 7. klasse arbejdes der målrettet med at udbygge de naturfaglige kompetencer, som eleverne har tilegnet sig fra undervisningen i natur/teknologi. Det sker med afsæt i en række kernefaglige områder inden for faget:

• I første omgang introduceres faget med et "værktøjskasseforløb" om at måle, der tager udgangspunkt i begreberne masse og temperatur. Arbejdet med grundlæggende fysikbegreber fortsætter i forløbet "Tryk".
• Efter forløbet om tryk skal eleverne arbejde med det første fællesfaglige forløb om drikkevand som en ressource for de fremtidige generationer, hvor fagene biologi, geografi og fysik/kemi alle indgår. Drikkevand er valgt som det første fællesfaglige fokusområde, da det er muligt at gennemføre uden den store teoretiske baggrundsviden.
• Arbejdet med grundbegreberne i fysik/kemi fortsættes herfter med forløbene "Grundstoffer", "Kemiske reaktioner og reaktionsskemaer" og "Syrer og baser i hjemmet".
• Første halvår afsluttes med et tværfagligt forløb med geografi om rummet og årstiderne fra et astronomisk synspunkt. Forløbet er placeret, når det er mørkest, så eleverne har større mulighed for at gå udenfor og kigge på stjerner, planeter osv.
• Arbejdet med både rummet og de fysiske grundbegreber fortsættes med forløbet "Kræfter og kredsløb". Her kobles satellitter og rumfart med Newtons mekanik. 
• Programmering er et relativt nyt emne i fysik/kemi. Forløbet i 7. klasse skal tænkes som en introduktion til begrebet programmering, hvor et forløb i 8. klasse mere lægger op til, at eleverne skal lave små tekniske løsninger vha. programmering.
• Herefter er der fokus på kemien i forløbene "Salte og ioner", "Krystaller" og "Metaller".
• Efter påske skal eleverne arbejde med et fællesfagligt forløb om saltvandsforurening i fagene biologi, geografi og fysik/kemi.
• Året slutter med tre forløb om bølger: et introforløb om bølger generelt, et om lys og et om lyd.

Årsplanen tager udgangspunkt i det anbefalede minimumstimetal for faget. Årsplanen rummer undervisning til 80 lektioner og friholder uge 51 og 26 som en buffer. Det er selvfølgelig muligt at ændre på de enkelte forløbs længde og indhold i Mit Clio, så de passer til klassens øvrige planlægning.

Mål på Clio Onlines portaler
I udviklingen af vores årsplaner har vi taget afsæt i kompetencemålene for det pågældende fag. Under hvert forløb i årsplanen skriver vi desuden, hvilken fase af færdigheds- og vidensområderne forløbet dækker.
Kompetencemålene er obligatoriske, imens færdigheds- og vidensmålene er vejledende. Det betyder, at hvert fag rummer nogle obligatoriske kompetencemål, men at der er frihed til, at den enkelte lærer selv vurderer, hvordan der skal arbejdes med kompetencemålene.
Årsplanerne er vores bud på, hvordan man kan arbejde med de obligatoriske kompetencemål og anvende færdigheds- og vidensmål, hvis man ønsker det.  

Kompetenceområderne
Denne årsplan er udarbejdet, så den følger kompetencemålene efter 9. klasse i overensstemmelse med Fælles Mål. Det betyder, at årsplanen til 7. klasse kan anvendes i både 7., 8. og 9. klasse, men det anbefales at bruge den i 7. klasse, da flere af emnerne bygger videre på undervisningen i natur/teknologi.

Der arbejdes i denne årsplan med alle tre faser inden for følgende kompetenceområder: Undersøgelse, Modellering, Perspektivering og Kommunikation.

Faserne
Det fremgår inden for hvert forløb, hvilke målpar forløbet har fokus på, og hvilke læringsmål der er tilknyttet de gældende målpar, men hvis årsplanerne for 7., 8. og 9. klasse anvendes fuldt ud, kan det garanteres, at alle målparrene for fysik/kemi dækkes.

Årsplanen passer til fagets vejledende timetal og er bygget op ud fra et helt kalenderår. Årsplanen er desuden opbygget ud fra de 40 skoleuger, så det matcher bedst muligt med timetal mv. Vi er opmærksomme på, at ferier kan variere en smule fra skole til skole, og det kan derfor være nødvendigt at tilpasse årsplanen til skolens specifikke feriedage. Vi har valgt, at uge 51 og uge 26 ikke indgår i årsplanen med forløb, men det er selvfølgelig muligt at ændre dette. 
Årsplanen er i år bygget op ud fra følgende uger og ferier:

• August: uge 32-35
• September: uge 36-39
• Oktober: uge 40-44, efterårsferie i uge 42
• November: uge 45-48
• December: uge 49-52, juleferie i uge 52
• Januar: uge 1-5, juleferie i uge 1
• Februar: uge 6-9, vinterferie i uge 7
• Marts: uge 10-13
• April: uge 14-17, påskeferie i uge 16
• Maj: uge 18-22, evt. onsdag 1. maj, Store bededag fredag 17. maj, Kristi himmelfartsdag torsdag 30. maj
• Juni: uge 23-26, grundlovsdag onsdag 5. juni, anden pinsedag mandag 10. juni

OBS: Uger tælles med i den måned, hvori der indgår flest af ugens hverdage.

Tværfaglige forløb
I årsplanen for 7. klasse fylder fællesfagligheden en del.

Eleverne stifter bekendtskab med fællesfagligheden gennem to fællesfaglige forløb med udgangspunkt i det fællesfaglige fokusområde "Drikkevandsforsyning for fremtidige generationer", nemlig Drikkevand og Saltvandsforurening. Her introduceres eleverne til den fællesfaglige arbejdsform, hvor de til sidst i forløbene skal arbejde med deres egne problemstillinger og arbejdsspørgsmål.

Udover de fællesfaglige forløb rummer årsplanen et forløb om rummet, Jorden og solsystemet, som er et tværfagligt forløb mellem geografi og fysik/kemi.

Projektopgave
Som forberedelse til den obligatoriske projektopgave i 9. klasse er uge 10 afsat til projektuge. Formålet med projektugen er, at eleverne får erfaring med projektarbejdsformen og videreudvikler de kompetencer, det projekt- og problemorienterede arbejde kræver. Under Ressourcer → Til eleven findes en række redskaber, der kan bruges til at styrke det projektorienterede arbejde.

Tværfaglige relationer i naturfag
I den synoptiske årsplan kan du få et overblik over, hvordan forløbene skaber progression og sammenhæng på tværs af fagene biologi, fysik/kemi og geografi.

Opgavesæt i årsplanen
I årsplanen og i udvalgte forløb i årsplanen henviser vi til forskellige opgavesæt. Det kan være træningsøvelser, evalueringsopgaver eller prøver.
Arbejdet med opgavesættene skal tænkes ud over den estimerede tid i årsplanen, som er sat med udgangspunkt i forløbene.
Hvis du ikke allerede har abonnement på opgavesystemet, kan du oprette en gratis prøveperiode eller kontakte din læremiddelkonsulent.

Evaluering
Der er udviklet særlige evalueringsopgaver til en del af forløbene i årsplanen. Opgaven evaluerer viden og færdigheder, som ligger til grund for at kunne opfylde forløbets læringsmål. Opgaven evaluerer kun de mål, der er mulige at evaluere i en quiz. Eleverne skal tage evalueringsopgaven til sidst i forløbet. 
Derudover er der udviklet en række mere generelle evalueringsopgaver, der omhandler et særlig fysik/kemi fagligt emne, men dog ikke er direkte relateret til et forløb. Der er i årsplanen ikke afsat tid til evalueringsopgaver. Der skal derfor beregnes ekstra tid i løbet af året, hvis disse skal anvendes. Det vil også være muligt at justere i forløbene i årsplanen. 
Har du ikke allerede abonnement på opgavesystemet, så kan du oprette en gratis prøveperiode eller kontakte din læremiddelkonsulent.
Du kan se alle evalueringsopgaver til fysik/kemi her.

Den fælles prøve i naturfag

De to fællesfaglige forløb i 7. klasse omhandler på hver sin måde fokusområdet Drikkevandsforsyning for fremtidige generationer. Fokusset i 7. klasse er lige så meget på formen af forløbene som på selve det faglige indhold. Hvis eleverne bliver fortrolige med formen af de fællesfaglige fokusområder i 7. klasse, har de mere overskud til det faglige indhold i 8. og 9. klasse.

Elevernes selvstændige arbejde med problemstillinger og arbejdsspørgsmål fylder en stor del i de fællesfaglige forløb. Til den fælles prøve i naturfag skal eleverne i 9. klasse i starten af april trække ét fokusområde. I forbindelse med den fælles prøve i naturfag skal elever i 9. klasse trække et fokusområde i starten af april. I perioden op til prøven skal de arbejde med deres egne problemstillinger og arbejdsspørgsmål inden for fokusområdet. Det skal dække alle tre naturfag, og eleverne skal tidligere have arbejdet med fokusområdet i 8. eller 9. klasse.

Du kan finde mere information om den fælles prøve i naturfag i vores Webinar om den fælles prøve i naturfag eller under Resssourcer → Til læreren → Folkeskolens prøver. Under Ressourcer findes der også information om prøven skrevet til eleverne. Hvis du vil høre mere om vores tanker bag de fællesfaglige forløb, har vi også lavet et webinar om de fællesfaglige forløb i naturfag.

Opgivelser
Opgivelser findes under de enkelte forløb under afsnittet "Til læreren".

Den skriftlige udtræksprøve i fysik/kemi
Udover den obligatoriske fælles prøve i naturfag kan skriftlig fysik/kemi blive udtrukket. Det er en digital prøve på 30 minutter, hvor eleverne samlet skal svare på 20 opgaver. Clio Online har lavet en række prøver, der følger kravene for den skriftlige prøve i fysik/kemi, så I kan træne op til prøven, og eleverne kan blive trygge ved prøveformen. Du finder vores skriftlige prøver i fysik/kemi her. Prøverne indeholder stof fra 7., 8. og primært 9. klasse, så det kan ikke anbefales at øve prøverne med elever i 7. klasse.

Herunder finder du årsplanen som pdf og worddokument til henholdsvis print og redigering.   

Fælles Mål
• Kompetenceområde: Undersøgelse
• Videns- og færdighedsområde: Undersøgelser i naturfag (fase 1)

Læringsmål
• Jeg kan bruge forskellige måleapparater og skalaer til at måle masse og temperatur med.

Fælles Mål
• Kompetenceområde: Undersøgelse
• Videns- og færdighedsområde: Stof og stofkredsløb (fase 1)

Læringsmål
• Jeg kan undersøge et stofs masse og massefylde.

Fælles Mål
• Kompetenceområde: Undersøgelse
• Videns- og færdighedsområde: Jorden og universet (fase 2)

Læringsmål
• Jeg kan lave forsøg, der demonstrerer atmosfærens tryk.
• Jeg kan beskrive sammenhængen mellem tryk, temperatur og kogepunkt.

Fælles Mål
• Kompetenceområde: Undersøgelse
• Videns- og færdighedsområde: Undersøgelser i naturfag (fase 1)

Læringsmål
• Jeg kan undersøge og indsamle viden om drikkevand.

Fælles Mål
• Kompetenceområde: Perspektivering
• Videns- og færdighedsområde: Perspektivering i naturfag (fase 1)

Læringsmål
• Jeg kan diskutere og forklare, hvilke udfordringer der er for fremtidens drikkevand.

Fælles Mål
• Kompetenceområde: Modellering
• Videns- og færdighedsområde: Modellering i naturfag (fase 1)

Læringsmål
• Jeg kan anvende modeller, der kan forklare fakta og problemstillinger om drikkevand.

Fælles Mål
• Kompetenceområde: Kommunikation
• Videns- og færdighedsområde: Ordkendskab (fase 1)

Læringsmål
• Jeg kan fremlægge en faglig problemstilling med brug af argumentation og relevante fagbegreber.

Fælles Mål
• Kompetenceområde: Undersøgelse
• Videns- og færdighedsområde: Undersøgelser i naturfag (fase 1)

Læringsmål
• Jeg kan udføre øvelser i laboratoriet på en sikker måde.
• Jeg kan finde sikkerhedsudstyret i fysik/kemi-lokalet og forklare, hvad det skal bruges til.
• Jeg kan udføre forsøg med ild på en forsvarlig måde.

Evaluering
• Tip 13 om kemi og sikkerhed

Fælles Mål
• Kompetenceområde: Undersøgelse
• Videns- og færdighedsområde: Stof og stofkredsløb (fase 1)

Læringsmål
• Jeg kan angive enkelte grundstoffer og deres tilhørende symboler.
• Jeg kan angive, om et stof er et grundstof eller en kemisk forbindelse, ud fra dets kemiske formel.
• Jeg kan forklare, hvad et grundstof er.

Fælles Mål
• Kompetenceområde: Modellering
• Videns- og færdighedsområde: Stof og stofkredsløb (fase 1)

Læringsmål
• Jeg kan beskrive hovedtræk fra grundstoffernes periodiske system.

Evaluering
• Grundstoffer

Fælles Mål
• Kompetenceområde: Modellering
• Videns- og færdighedsområde: Stof og stofkredsløb (fase 2)

Læringsmål
• Jeg kan afkode en kemisk formel.
• Jeg kan opskrive og afstemme et reaktionsskema.
• Jeg kan beskrive forskellen på en kemisk og en fysisk reaktion.

Evaluering
• Kemiske reaktioner og reaktionsskemaer

Fælles Mål
• Kompetenceområde: Undersøgelse
• Videns- og færdighedsområde: Stof og stofkredsløb (fase 1)

Læringsmål
• Jeg kan beskrive forskellen på en syre og en base.
• Jeg kan undersøge, om et stof er en syre eller en base.

Fælles Mål
• Kompetenceområde: Undersøgelse
• Videns- og færdighedsområde: Stof og stofkredsløb (fase 2)

Læringsmål
• Jeg kan lave en neutralisation af en syre med en base og omvendt.

Fælles Mål
• Kompetenceområde: Perspektivering
• Videns- og færdighedsområde: Stof og stofkredsløb (fase 1)

Læringsmål
• Jeg kan angive anvendelsesområder for syrer og baser.

Evaluering
• Syrer og baser i hjemmet

Fælles Mål
• Kompetenceområde: Perspektivering
• Videns- og færdighedsområde: Perspektivering i naturfag (fase 1)

Læringsmål
• Jeg kan diskutere, om vi bør sende mennesker til Mars.

Fælles Mål
• Kompetenceområde: Perspektivering
• Videns- og færdighedsområde: Jorden og Universet (fase 3)

Læringsmål
• Jeg kan forklare udviklingen i menneskets opfattelse af solsystemet.

Fælles Mål
• Kompetenceområde: Modellering
• Videns- og færdighedsområde: Jorden og Universet (fase 1)

Læringsmål
• Jeg kan beskrive solsystemets opbygning.
• Jeg kan beskrive, hvordan Månen påvirker livet på Jorden.

Evaluering
• Jorden og solsystemet

Fælles Mål
• Kompetenceområde: Undersøgelse
• Videns- og færdighedsområde: Undersøgelser i naturfag (fase 2)

Læringsmål
• Jeg kan vurdere resultaterne af mine forsøg ved hjælp af Newtons første lov.
• Jeg kan vurdere resultaterne af mine forsøg ved hjælp af Newtons anden lov.
• Jeg kan vurdere resultaterne af mine forsøg ved hjælp af Newtons tredje lov.

Fælles Mål
• Kompetenceområde: Undersøgelse
• Videns- og færdighedsområde: Jorden og Universet (fase 1)

Læringsmål
• Jeg kan undersøge Newtons første lov.
• Jeg kan undersøge Newtons anden lov.
• Jeg kan undersøge Newtons tredje lov.

Evaluering
• Kræfter og kredsløb

Fælles Mål
• Kompetenceområde: Undersøgelse
• Videns- og færdighedsområde: Produktion og teknologi (fase 3)

Læringsmål
• Jeg kan løse et problem ved hjælp af en algoritme.
• Jeg kan forklare begrebet løkker og deres brug i programmering.
• Jeg kan forklare begrebet betingelser og deres brug i programmering.

Fælles Mål
• Kompetenceområde: Undersøgelse
• Videns- og færdighedsområde: Stof og stofkredsløb (fase 1)

Læringsmål
• Jeg kan undersøge, om et stof indeholder ioner.
• Jeg kan beskrive nogle egenskaber ved salte.

Fælles Mål
• Kompetenceområde: Kommunikation
• Videns- og færdighedsområde: Ordkendskab (fase 1)

Læringsmål
• Jeg kan forklare, hvad en ion er.

Evaluering
• Salte og ioner

Fælles Mål
• Kompetenceområde: Undersøgelse
• Videns- og færdighedsområde: Stof og stofkredsløb (fase 1)

Læringsmål
• Jeg kan undersøge, om et stof er et metal.

Fælles Mål
• Kompetenceområde: Perspektivering
• Videns- og færdighedsområde: Stof og stofkredsløb (fase 1)

Læringsmål
• Jeg kan beskrive forskellige egenskaber ved metaller.

Fælles Mål
• Kompetenceområde: Undersøgelse
• Videns- og færdighedsområde: Partikler, bølger og stråling (fase 1)

Læringsmål
• Jeg kan forklare, hvad en bølge er.
• Jeg kan beskrive forskellige egenskaber ved bølger.

Fælles Mål
• Kompetenceområde: Undersøgelse
• Videns- og færdighedsområde: Undersøgelser i naturfag (fase 1)

Læringsmål
• Jeg kan undersøge og indsamle viden om saltvandsforurening.

Fælles Mål
• Kompetenceområde: Perspektivering
• Videns- og færdighedsområde: Perspektivering i naturfag (fase 1)

Læringsmål
• Jeg kan diskutere og forklare, hvilke udfordringer der er i forbindelse med saltvandsforurening.

Fælles Mål
• Kompetenceområde: Modellering
• Videns- og færdighedsområde: Modellering i naturfag (fase 1)

Læringsmål
• Jeg kan anvende modeller, der kan forklare fakta og problemstillinger om saltvand.

Fælles Mål
• Kompetenceområde: Kommunikation
• Videns- og færdighedsområde: Faglig læsning og skrivning (fase 1)

Læringsmål
• Jeg kan fremlægge en faglig problemstilling med brug af argumentation og relevante fagbegreber.

Fælles Mål
• Kompetenceområde: Undersøgelse
• Videns- og færdighedsområde: Partikler, bølger og stråling (fase 1)

Læringsmål
• Jeg kan undersøge nogle af lysets egenskaber.
• Jeg kan beskrive forskellige lysfænomener.

Fælles Mål
• Kompetenceområde: Undersøgelse
• Videns- og færdighedsområde: Partikler, bølger og stråling (fase 1)

Læringsmål
• Jeg kan beskrive lyds egenskaber.
• Jeg kan måle decibel, fx i klassen.

Fælles Mål
• Kompetenceområde: Kommunikation
• Videns- og færdighedsområde: Ordkendskab (fase 1)

Læringsmål
• Jeg kan anvende begreberne decibel og hertz.