Atomfysik
Om forløbet
I 1913 ændrede den danske fysiker Niels Bohr fysikkens verdensbillede fuldstændig. I starten af forrige århundrede diskuterede Einstein, Bohr og mange andre videnskabsfolk, hvordan atomet var opbygget. De opdagede, at virkeligheden var langt mærkeligere, end de i deres vildeste fantasi kunne have forestillet sig.
I dette forløb skal I zoome helt ned på universets mindste byggesten, atomet. I skal starte med at se nærmere på et af Niels Bohrs bidrag til vores viden om atomets opbygning, elektronens bane om atomet og kvantespringet. I skal ved hjælp af ærteposer og kridt i en skolegård selv springe kvantespring.
Til sidst zoomer vi ind på atomets kerne og de partikler, der er inden i kernen. Her skal I undersøge, hvornår en atomkerne er stabil og ustabil. I skal også se nærmere på isotoper, som er forskellige udgaver af det samme grundstof.