Kræfter og kredsløb
Om forløbet
Hvorfor falder en kanonkugle ned, når man skyder den op i luften? Og hvorfor ligger stenen egentlig bare stille dernede på jorden? Det undrede Isaac Newton sig over for 300 år siden, og hans svar på spørgsmålene bruges stadig til at sende raketter i rummet, bygge huse og meget mere.
I forløbet skal I undersøge de tre love, Newton kom frem til, da han undersøgte, hvorfor ting bevæger sig, som de gør. Forløbet er opdelt i tre dele, der omhandler Newtons første, anden og tredje lov. I skal i alle tre dele starte med at se en video om den første, anden eller tredje lov og bagefter undersøge loven med forsøg. Til sidst i forløbet skal I ved hjælp af en animation undersøge, hvordan Isaac Newton forestillede sig, man kan sende en kanonkugle i kredsløb. Det er en idé, man bruger i dag, når man sender satellitter i kredsløb om Jorden.