Telegraf
Byg telegrafen
1. Læs morsenøglen herunder.
2. Gå sammen i grupper af fire, og del gruppen i to par. Sæt jer sammen to og to, og skriv en kort morsebesked til hinanden på et stykke papir. Byt papir, og løs hinandens koder.
3. Byg kredsløbet som vist i diagrammet, når I har prøvet at morse lidt. Ledningerne mellem de to pærer skal være så lange, at I kan stå i hver jer ende af lokalet.
4. Stil jer, så det ene par står ved pæren med telegrafnøglen, og det andet par står ved pæren uden.
5. Begge grupper skal nu finde på et ord eller en lille sætning, som skal oversættes til morse vha. morsenøglen.
6. Holdet, der står ved telegrafnøglen, skal nu morse deres ord til det andet hold. Tryk længe på kontakten for en streg, og tryk hurtigt for en prik.
- Hvad skal I gøre for at vise et nyt bogstav?
- Og hvad med et nyt ord?
7. Gruppen, der står i den anden ende, skal nu tyde koden og oversætte den ved at se på pæren. Lykkedes det?
8. Byt pladser, og lad den anden gruppe morse en kode.