I byen Sisimiut i Grønland har de problemer med spildevandet. Og det kan ses tydeligt på Google Maps.

Satellitbilleder af Jorden bliver optaget af instrumenter på satellitterne, som kredser om Jorden højt oppe – enten i cirka 800 km eller i 36.000 km’s højde. Herfra kan man se store ting, fx det halve af kloden i et billede. Man kan også se meget små ting, fx en bil, en have eller en flok mennesker.

Folving, Sten: . København: Gyldendal, 1990.

Om forskellige former for satellitter og satellitbilleder og om den databehandling, der skal til, for at satellitbillederne bliver anvendelige til kortlægning af vore omgivelser. Fra 15 år.



Murray, Peter:. København: Forlaget Borgen, 2007.

Gennem en række farvefotos og satellitbilleder illustreres naturfænomener (gletsjere, der forsvinder, indlandsis, der bliver tyndere, hedebølge, skybrud), der alle tilskrives den globale opvarmning. Endvidere forklares mekanismerne i global opvamning, ozonudtynding, Kyoto-protokollen m.m.

Programmet gør rede for, hvordan satellitter holder øje med os enten passivt (via reflekterende lys og varme) eller aktivt (via udsendte radarbølgers ekko). Hemmelige militære satellitter kan givetvis ikke skelne ansigter eller personer, som de gør på film: Opløsningsgraden er ikke god nok.