Great Barrier Reef
Verdens største koralrev kan ses helt ude fra rummet. Koralrevet, der er på UNESCO's Verdensarvsliste, hedder Great Barrier Reef og ligger ud for Australiens nordøstkyst.
Fokusord
- koral
- alger
- symbiose
- blegning
- Verdensarvslisten
Revets geografi
Great Barrier Reef er verdens største revsystem. Revet består af over 2.900 individuelle og forskellige rev og af 900 øer. Revet dækker et areal svarende til otte gange Danmarks areal. Revet ligger i Koralhavet og ligger ud for Queensland på Australiens nordøstkyst. Revet strækker sig over 2.600 km langs kysten. På de bredeste steder er revet op til 65 km bredt.
Great Barrier Reef er nogle steder op til to millioner år gammelt, men størstedelen af revet er kun 500.000 år. Det er ikke særlig gammelt i forhold til andre koralrev. De nyeste dele af revet er dannet for ca. 6.000-8.000 år siden, hvor havniveauet steg efter den sidste istid.
Great Barrier Reef blivet ofte kaldt for den største levende organisme i verden. Men teknisk set er der ikke tale om en enkelt levende organisme, men usædvanligt mange koraller.
Vidste du, at ...
når stenkorallernes polypper vokser, producerer de kalksten til deres skelet? Når polypperne dør, bliver deres skelet tilbage, og skelettet bliver brugt som fundament for nye koralpolypper.
En koral – mange koraller
Koraller bliver tit forvekslet med at være klipper eller planter, men de er sammensat af bittesmå dyr, som hedder koraldyr. Der er to overordnede typer af koraldyr. Der er bløde hornkoraller, og der er hårde stenkoraller, der har et skelet af kalk. Det er stenkorallerne, der danner de store koralrev.
En koral lever i symbiose med mikroskopiske alger. De mikroskopiske alger lever inde i korallens bløddele, og det er algerne, der giver korallen dens farve og holder den i live. Algerne lever af fotosyntesen ligesom alle andre planter. Algerne skal derfor bruge sollys, og derfor kan korallerne kun vokse nær havoverfladen, hvor der er lys nok. Algerne giver korallen energi via fotosyntesen, og korallen giver algerne beskyttelse i modydelse.
Blegning af koraller
Koralrev er et meget følsomt økosystem. Særligt temperaturstigning er problematiske. Mindre ændringer i havtemperaturen forstyrrer det særlige forhold mellem korallerne og algerne. Afblegningen sker, når vandet bliver for varmt, og algerne forsvinder fra korallerne. En temperaturstigning på blot 1-2 °C i verdenshavene vil blege koralrevene og svække væksten. Hvis havets temperatur stiger 3-4 °C i en periode på mere end seks måneder, vil korallerne sikkert dø. Koralrevene er derfor et af de steder, hvor klimaforandringerne og det varmere klima først vil blive synlige.
Der har været tre meget markante afblegninger i Great Barrier Reef i 1998, i 2002 og i 2016. I den store blegning, der skete i de tidlige måneder i 2016, blev 93 % af Great Barrier Reef udsat for koralblegning.
Mange forskellige dyr
Hvor der er en overflod af sunde koraller, kan du være sikker på, at der også er en masse andre havdyr. Koralrev huser flere dyrearter end noget andet økosystem i havet. I Great Barrier Reef har man fundet mere end 1.500 arter af fisk, mere end 200 arter af fugle, 4.000 typer af bløddyr samt 30 arter af hvaler og delfiner og seks arter af havskildpadder. Hvert år finder man nye arter i Great Barrier Reef.
På Verdensarvslisten
Allerede i 1981 kom Great Barrier Reef på UNESCO's Verdensarvsliste. I dag er revet en af Australiens største turistattraktioner, og Australien tjener næsten 31 milliarder kr. om året på revet i turismeindtægter. Efter blegningen i starten af 2016 forsøgte miljøorganisationer at få revet på Verdensarvslisten over truede områder, der er i fare for at uddø.