Årsplan 7. klasse – 2016/2017
Årsplanerne er udarbejdet med afsæt i Fælles Mål.
I årsplanen for 7. klasse arbejdes der målrettet med at udbygge elevernes naturfaglige kompetencer. Det sker med afsæt i en række kernefaglige områder inden for faget. Årsplanen tager udgangspunkt i det anbefalede minimumstimetal for faget. Årsplanen rummer undervisning til 80 lektioner og friholder de sidste to uger af skoleåret som en buffer.
I første omgang introduceres faget med et forløb om Jordens overordnede sfærer. Efterfølgende skal eleverne arbejde med vejret som fokus, hvor højtryk og lavtryk samt nedbør er essentielle begreber. Det forløb afløses af et fællesfagligt forløb om drikkevand som en ressource for de fremtidige generationer, hvor fagene fysik/kemi, biologi og geografi alle indgår.
I det sene efterår fokuseres der i første omgang på befolkningspyramider og befolkningsudvikling. Efterfølgende skal eleverne videre til et forløb om erhvervstyper og erhvervsudvikling, og derefter skal de arbejde med et forløb om urbanisering og processerne bag flytningen fra land til by.
Første halvår afsluttes med et tværfagligt forløb med geografi om rummet og årstiderne fra et astronomisk synspunkt. Forløbet er placeret, når det er mørkest, så eleverne har større mulighed for at gå udenfor og kigge på stjerner, planeter osv.
Efter juleferien skal eleverne lære om teorien om pladetektonik, vulkaner og jordskælv samt de menneskelige konsekvenser af naturens kræfter nede i jorden. Derefter skal eleverne igennem et lille forløb, der tager udgangspunkt i olie og gas som naturressource.
Vinterferien markerer et skift, og et fællesfagligt forløb sammen med biologi om klimazoner og plantebælter danner grobund for elevernes videre arbejde med på den ene side Jordens havstrømme og det globale vejr og på den anden side regionalgeografisk undersøgelse.
Kort før påske ligger der et forløb om grænsedragninger, konflikter og konfliktløsning.
Efter påske skal eleverne arbejde med et fællesfagligt forløb om saltvandsforurening. Det er fællesfagligt mellem fagene fysik/kemi, biologi og geografi. Det afløses af endnu et fællesfagligt forløb med biologi om højmoser, hvor geografis fokus primært er på dannelsen og brugen af højmosen.
Året slutter med et forløb om det danske istidslandskab og dannelsen af vigtige landskabsformer under istiden.
Denne årsplan er udarbejdet, så den følger kompetencemålene efter 9. klasse i overensstemmelse med Fælles Mål, og den har til formål at opfylde den vejledende læseplan fra Undervisningsministeriet for geografi. Det betyder, at årsplanen til 7. klasse kan anvendes i både 7., 8. og 9. klasse, men det anbefales at bruge den i 7. klasse, da flere af emnerne bygger videre på undervisningen i natur/teknologi.
Der arbejdes i denne årsplan med alle tre faser inden for følgende kompetenceområder: Undersøgelse, Modellering, Perspektivering og Kommunikation.
Det fremgår i hvert forløb, hvilke målpar forløbet har fokus på, men hvis årsplanerne for 7., 8. og 9. klasse anvendes fuldt ud, kan det garanteres, at alle målparrene for geografi dækkes.
Årsplanerne på Geografifaget passer til fagets vejledende timetal og er bygget op ud fra et helt kalenderår. Vi er opmærksomme på, at ferier kan variere en smule fra skole til skole, og det betyder derfor, at det kan være nødvendigt at tilpasse årsplanen til skolens specifikke feriedage. Derfor er der også ifølge årsplanens opgørelse lidt mere end de 40 skoleuger og 200 skoledage, da der er enkelte feriedage, som ikke er talt med i årsplanen. Det har dog ingen betydning for det vejledende timetal.
Årsplanen er bygget op ud fra følgende uger og ferier:
- August: 32-35
- September: 36-39
- Oktober: 40-43, efterårsferie i uge 42
- November: 44-48
- December: 49-52, juleferie i uge 52
- Januar: 1-4
- Februar: 5-8, vinterferie i uge 7
- Marts: 9-13
- April: 14-17, påskeferie i uge 15
- Maj: 18-22, store bededag – fredag d. 12. maj, Kristi himmelfartsdag – torsdag d. 25. maj
- Juni: 23-25, anden pinsedag/grundlovsdag – mandag d. 5. juni
Fællesfagligheden præger årsplanen for 7. klasse. Således finder man flere undervisningsforløb, der ud over geografi inddrager biologi og/eller fysik/kemi. De fællesfaglige forløb skal bidrage til at udbygge elevernes naturfaglige kompetencer og give dem en forståelse af, at fagene i mange sammenhænge supplerer hinanden.
De forløb, der rummer en fællesfaglighed mellem fagene geografi, biologi og fysik/kemi, er: "Drikkevand" og "Saltvandsforurening".
De forløb, der rummer en fællesfaglighed mellem fagene geografi og biologi, er: "Klimazoner og plantebælter" og "Højmosen".
Det forløb, der rummer en fællesfaglighed mellem fagene geografi og fysik/kemi, er: "Rummet, årstider og historik".
Under "Ressourcer" på portalen er der både information til læreren, værktøjer til eleverne og arbejdsformer.
Til læreren er der en lærervejledning til portalen, information og baggrundsviden om læseguides samt en værktøjskasse til inklusion.
Værktøjerne til eleverne dækker over notatteknikker, læseteknikker, it-værktøjer, analyseredskaber samt information om virkemidler, modeller, projektopgaven og folkeskolens prøver.
Arbejdsformerne indeholder forskellige arbejdsstrukturer, som integreres i forløbene i løbet af året sammen med notatteknikkerne, læseteknikkerne og it-værktøjerne. Derudover er der inspiration til forskellige brain breaks og anden bevægelse i undervisningen.
Læseguides er et interaktivt værktøj, som dine elever kan bruge, mens de læser fagtekster. Elevernes læseforståelse bliver bedre, når de bevidst arbejder med læseforståelsesstrategier i læseguides gennem hele læseprocessen. Teksternes læseguides aktiveres ved at klikke på hatten i højre side, og der er læseguides på både let og svær udgave af vores tekster.
Det er muligt at læse mere om læseguides under "Ressourcer":
Under "Ressourcer" på portalen findes der omfattende information om den fællesfaglige prøve i naturfag samt de enkeltfaglige, skriftlige prøver:
I årsplanen arbejdes der målrettet med at udvikle elevernes kompetencer inden for de tre naturfag: fysik/kemi, biologi og geografi. Det sikres, at eleverne gennem fællesfaglige forløb i både 7., 8. og 9. klasse udbygger og anvender deres naturfaglige kompetencer på tværs af fagene. Der er fællesfaglige forløb til både 7., 8. og 9. klasse, og for størstedelen af forløbene gælder det, at de inddrager alle tre fag. Forløb fra 8. og 9. klasse kan opgives til den mundtlige prøve under forudsætning af, at alle tre fag er inddraget. Læs også om de fællesfaglige fokusområder her:
Den skriftlige prøveform kan trænes ved at inddrage Clio Onlines skriftlige prøver, der efterlever de ministerielle krav:
Vi har udviklet en ny forløbsvisning med fokus på øget interaktivitet, bedre navigation og understøttelse af den målstyrede undervisning. Alle forløb vil løbende blive lagt over i den nye forløbsvisning. Det betyder, at der løbende vil forekomme mindre ændringer af undervisningsforløbenes indhold og lektionsangivelser, og forløbene vil blive udvidet med tegn på læring og uddybende lærervejledning.
De opdaterede forløb vil i årsplanerne udskifte de tidligere versioner. De tidligere versioner er tilgængelige i årsplanerne under hver måned, så man stadig har mulighed for at se dem.
August
Jordens sfærer - introduktion til geografi (4 lektioner)
Dette forløb er et introduktionsforløb til faget geografi. Formålet med forløbet er, at eleverne kan præsentere, hvad der ligger i begreberne atmosfæren, litosfæren, hydrosfæren og biosfæren. De fire sfærer er nødvendige at have styr på i forhold til den senere geografiundervisning.
Tidligere version: Jordens sfærer - introduktion til geografi (4 lektioner)
Værd at vide om vejret (8 lektioner)
Formålet med forløbet er, at eleverne får en grundlæggende indføring i de mekanismer, der gør sig gældende i forbindelse med dannelse af højtryk, lavtryk og vind. Derudover er målet, at eleverne kan forklare de basale forhold, der skaber nedbør og præger det danske vejr, så de kan præsentere deres egen vejrudsigt. Flere begreber har eleverne allerede stiftet bekendtskab med i natur/teknologi.
Tidligere version: Værd at vide om vejret (8 lektioner)
September
Værd at vide om vejret (8 lektioner)
Forløbet er fortsat fra august.
Drikkevand (12 lektioner, heraf 4 i geografi)
Dette tværfaglige forløb har til opgave at belyse det centralt fastlagte problemfelt "Drikkevandsforsyning for fremtidige generationer".
Målet med forløbet er, at eleverne kan forklare, hvordan grundvand dannes, pumpes op og bruges som drikkevand. Derudover skal de kunne forklare den proces, som går forud for, at forbrugeren kan drikke vandet.
Oktober
Befolkninger i udvikling (5 lektioner)
Formålet med forløbet er, at eleverne får styr på, hvordan man analyserer befolkningspyramider, og at de kan sammenligne forskellige befolkningsudviklinger på baggrund af forskellige befolkningspyramider.
Når du skal på job (6 lektioner)
Hensigten med dette forløb er, at eleverne kan skelne mellem og forklare forskellige typer af erhverv. Det er også målet, at eleverne får indblik i, hvordan erhvervsfordelingen ser ud i forskellige typer af samfund rundt om i verden.
November
Når du skal på job (6 lektioner)
Forløbet er fortsat fra oktober.
Fra land til by (7 lektioner)
Målet med undervisningsforløbet er, at eleverne forholder sig til urbaniseringsprocesserne, som man har set dem i Danmark, og derefter kigger ud på verdens byer og deres urbaniseringsprocesser. Eleverne skal derudover kunne forklare og definere, hvordan forskellige byers udvikling har været tidligere og vil blive i fremtiden, fx i forhold til prisudvikling.
Tidligere version: Urbanisering og urbaniseringsprocesser (9 lektioner)
December
Fra land til by (7 lektioner)
Forløbet er fortsat fra november.
Jorden og Solsystemet (8 lektioner, heraf 4 i geografi)
Forløbet har til hensigt at give eleverne en forståelse af Solsystemet og Jordens placering i solsystemet. Ydermere vil eleverne få en forståelse af de voldsomme afstande i Solsystemet. Til sidst i forløbet skal eleverne arbejde med to specifikke himmellegemer, Månen og Mars.
Januar
Jordens voldsomme kræfter under os (8 lektioner)
Hensigten med forløbet er, at eleverne kan forklare koblingen mellem fordelingen af vulkaner og jordskælv og teorien om pladetektonik. Målet er også, at eleverne skal ende med en tydelig forståelse af, at bevægelser i Jordens litosfæreplader hænger sammen med nogle af de enorme naturkræfter, som Jorden indeholder, og at der er et mønster eller system i den måde, som vulkaner og jordskælv fordeler sig på.
Tidligere version: Jordens voldsomme kræfter under os (10-11 lektioner)
Februar
Fossile brændstoffer (4 lektioner)
Formålet med dette lille forløb er, at eleverne får indblik i, hvor Jordens olieforekomster er lokaliseret, og hvor der udvindes mest olie og gas. Det er endvidere målet, at eleverne kan forklare, hvordan olie og gas dannes.
Klimazoner og plantebælter (12 lektioner, heraf 6 i geografi)
Dette fællesfaglige forløb mellem fagene biologi og geografi har til opgave at belyse, hvordan økosystemer rundt omkring på Jorden er styret af de klimatiske forhold. Klimazonerne har betydning for, hvilke plantesamfund der er grundlag for. Eleverne skal tilegne sig viden om blandt andet de klimatiske inddelinger i klimazonerne, der derved danner grundlag for, hvilke plantesamfund der kan repræsenteres i plantebæltet inden for klimazonen.
Marts
Klimazoner og plantebælter (6 lektioner)
Forløbet er fortsat fra februar.
Krige og konflikter (6 lektioner)
Formålet med forløbet er, at eleverne kan præsentere og diskutere, hvordan grænsedragninger over hele verden er opstået, og hvilke konsekvenser det måtte have for et lands folk, hvis der skulle opstå krigssituationer mellem de grænsende lande.
Tidligere version: Verdens grænser og konflikter (4 lektioner)
April
Krige og konflikter (6 lektioner)
Forløbet er fortsat fra marts.
Saltvandsforurening (18 lektioner, heraf 6 i geografi)
Dette fællesfaglige forløb mellem fysik/kemi, biologi og geografi tager udgangspunkt i det fællesfaglige fokusområde "Rent drikkevand for fremtidige generationer". Gennem forløbet får eleverne indblik i forskellige typer af saltvandsforurening rundt om på Jorden. Formålet er endvidere, at eleverne kan gøre rede for forskellige metoder til at forebygge saltvandforureningen. I forløbet indgår små dokumentarvideoer, tekster og aktiviteter.
Maj
Saltvandsforurening (18 lektioner, heraf 6 i geografi)
Forløbet er fortsat fra april.
Højmosen (8 lektioner, heraf 4 i geografi)
Dette fællesfaglige forløb mellem fagene biologi og geografi har til opgave at belyse, hvordan højmoserne er opstået, samt at se nærmere på det særlige miljø, der i moserne, og den fauna, der kan leve her. Lille Vildmose er Nordeuropas største lavlandshøjmose og vil i nogen grad være den gennemgående reference. Begreber som pH, spagnum og biodiversitet er centrale.
Juni
Det danske istidslandskab (6 lektioner)
Målet med forløbet er, at eleverne kan præsentere, hvordan landskabet over tid er blevet formet og æltet af forskellige isfremstød. Formålet er endvidere, at eleverne kan forklare, at det danske landskab vidner om en lang og til tider kompliceret geologisk historie.
Tidligere version: Det danske istidslandskab (7 lektioner)