Årsplan 7. klasse – 2018/2019
Redaktørens forslag til en årsplan for 7. klasse i skoleåret 2018/2019.
Progression i årsplanen
I årsplanen for 7. klasse arbejdes der målrettet med at udbygge de naturfaglige kompetencer, som eleverne har tilegnet sig fra undervisningen i natur/teknologi. Det sker med afsæt i en række kernefaglige områder inden for faget:
- I første omgang introduceres faget med et forløb om Jordens overordnede sfærer. Efterfølgende skal eleverne arbejde med vejret som fokus, hvor højtryk, lavtryk og nedbør er essentielle begreber. Det forløb afløses af et fællesfagligt forløb om drikkevand som en ressource for de fremtidige generationer, hvor fagene biologi, geografi og fysik/kemi alle indgår. Forløbet tager udgangspunkt i fokusområdet "Drikkevandsforsyning for fremtidige generationer".
- I det sene efterår fokuseres der i første omgang på erhvervstyper og erhvervsudvikling. Efterfølgende skal eleverne videre til et forløb om befolkningspyramider og befolkningsudvikling, og derefter skal de arbejde med et forløb om urbanisering og processerne bag flytningen fra land til by.
- Første halvår afsluttes med et tværfagligt forløb om rummet og årstiderne fra et astronomisk synspunkt. Forløbet er placeret, når det er mørkest, så eleverne har større mulighed for at gå udenfor og kigge på stjerner, planeter osv.
- Efter juleferien skal eleverne lære om teorien om pladetektonik, vulkaner og jordskælv samt de menneskelige konsekvenser af naturens kræfter nede i jorden. Derefter skal eleverne igennem et lille forløb, der tager udgangspunkt i olie og gas som naturressourcer.
- Der er afsat tre uger i årsplanen til arbejdet med projektopgaven "Grænser", hvor geografi bidrager med at sætte fokus på globalisering i forhold til at kunne forklare årsager til konflikter om grænsedragninger.
- Efter projektopgaven skal eleverne arbejde med et fællesfagligt forløb sammen med biologi om klimazoner og plantebælter. Forløbet danner grobund for elevernes videre arbejde med på den ene side Jordens havstrømme og det globale vejr og på den anden side regionalgeografisk undersøgelse.
- Kort før påske ligger der et forløb om grænsedragninger, konflikter og konfliktløsning.
- Efter påske skal eleverne arbejde med endnu et fællesfagligt fokusområde, "Saltvandsforurening", der igen tager udgangspunkt i "Drikkevandsforsyning for fremtidige generationer". Det afløses af endnu et fællesfagligt forløb med biologi om højmoser, hvor geografis fokus primært er på dannelsen og brugen af højmosen.
- Året slutter med et forløb om det danske istidslandskab og dannelsen af vigtige landskabsformer under istiden.
Det er selvfølgelig muligt at ændre på de enkelte forløbs længde og indhold i Mit Clio, så de passer til klassens øvrige planlægning.
Mål på Clio Onlines portaler
I udviklingen af vores årsplaner har vi taget afsæt i kompetencemålene for det pågældende fag. Under hvert forløb i årsplanen skriver vi desuden, hvilken fase af færdigheds- og vidensområderne forløbet dækker.
Kompetencemålene er obligatoriske, imens færdigheds- og vidensmålene er vejledende. Det betyder, at hvert fag rummer nogle obligatoriske kompetencemål, men at der er frihed til, at den enkelte lærer selv vurderer, hvordan der skal arbejdes med kompetencemålene.
Årsplanerne er vores bud på, hvordan man kan arbejde med de obligatoriske kompetencemål og anvende færdigheds- og vidensmål, hvis man ønsker det.
Kompetenceområderne
Denne årsplan er udarbejdet, så den følger kompetencemålene efter 9. klasse i overensstemmelse med Fælles Mål. Det betyder, at årsplanen til 7. klasse kan anvendes i både 7., 8. og 9. klasse, men det anbefales at bruge den i 7. klasse, da flere af emnerne bygger videre på undervisningen i natur/teknologi.
Der arbejdes i denne årsplan med alle tre faser inden for følgende kompetenceområder: Undersøgelse, Modellering, Perspektivering og Kommunikation.
Faserne
Det fremgår ved hvert forløb, hvilke målpar forløbet har fokus på, og hvilke læringsmål der er tilknyttet de gældende målpar, men hvis årsplanerne for 7., 8. og 9. klasse anvendes fuldt ud, kan det garanteres, at alle målparrene for geografi dækkes.
Årsplanen passer til fagets vejledende timetal og er bygget op ud fra et helt kalenderår. Årsplanen er desuden opbygget ud fra de 40 skoleuger, så det matcher bedst muligt med timetal mv. Vi er opmærksomme på, at ferier kan variere en smule fra skole til skole, og det kan derfor være nødvendigt at tilpasse årsplanen til skolens specifikke feriedage. Vi har valgt, at uge 51 og uge 26 ikke indgår i årsplanen med forløb, men det er selvfølgelig muligt at ændre dette.
Årsplanen er i år bygget op ud fra følgende uger og ferier:
- August: uge 32-35
- September: uge 36-39
- Oktober: uge 40-44, efterårsferie i uge 42
- November: uge 45-48
- December: uge 49-52, juleferie i uge 52
- Januar: uge 1-5, juleferie i uge 1
- Februar: uge 6-9, vinterferie i uge 7
- Marts: uge 10-13
- April: uge 14-17, påskeferie i uge 16
- Maj: uge 18-22, evt. onsdag 1. maj, Store bededag fredag 17. maj, Kristi himmelfartsdag torsdag 30. maj
- Juni: uge 23-26, grundlovsdag onsdag 5. juni, anden pinsedag mandag 10. juni
OBS: Uger tælles med i den måned, hvori der indgår flest af ugens hverdage.
Tværfaglige forløb
Fællesfagligheden præger årsplanen for 7. klasse. Således finder man flere undervisningsforløb, der ud over geografi inddrager biologi og/eller fysik/kemi. De fællesfaglige forløb skal være med til at udbygge elevernes naturfaglige kompetencer og give eleverne en forståelse af, at fagene i mange sammenhænge supplerer hinanden.
Eleverne stifter bekendtskab med fællesfagligheden gennem to fællesfaglige forløb med udgangspunkt i det fællesfaglige fokusområde Drikkevandsforsyning for fremtidige generationer, nemlig Drikkevand og Saltvandsforurening. Her introduceres eleverne til den fællesfaglige arbejdsform, hvor de til sidst i forløbene skal arbejde med deres egne problemstillinger og arbejdsspørgsmål.
Ud over de fællesfaglige forløb rummer årsplanen forløbene Klimazoner og plantebælter og Højmosen, der er tværfaglige forløb mellem biologi og geografi, samt forløbet Jorden og solsystemet, der er tværfagligt mellem fysik/kemi og geografi.
Projektopgave
Som forberedelse til den obligatoriske projektopgave i 9. klasse er forløbet "Projektopgaven – grænser" placeret i uge 6-10 med uge 10 afsat til selve projektugen. Da det er et tværfagligt forløb mellem geografi, engelsk, idræt, historie og dansk, har geografi afsat to uger til arbejdet med projektopgaven.
Formålet med forløbet er, at eleverne får erfaring med projektarbejdsformen og videreudvikler de kompetencer, det projekt- og problemorienterede arbejde kræver. Der fokuseres bl.a. på at øve strategier til informationsindsamling og kildekritik, formulere en problemformulering, organisere samarbejdet og arbejdsprocessen i projektgruppen samt lave et produkt, der er relevant for problemformuleringen.
Tværfaglige relationer i naturfag
I den synoptiske årsplan kan du få et overblik over, hvordan forløbene skaber progression og sammenhæng på tværs af fagene biologi, fysik/kemi og geografi.
Opgavesæt i årsplanen
I årsplanen og i udvalgte forløb i årsplanen henviser vi til forskellige opgavesæt. Det kan være træningsøvelser, evalueringsopgaver eller prøver.
Hvis du ikke allerede har abonnement på opgavesystemet, kan du oprette en gratis prøveperiode eller kontakte din læremiddelkonsulent.
Evaluering
Der er udviklet særlige evalueringsopgaver til en del af forløbene i årsplanen. Hver opgave evaluerer viden og færdigheder, som ligger til grund for at kunne opfylde det tilhørende forløbs læringsmål. Opgaven evaluerer kun de mål, det er muligt at evaluere i en quiz. Eleverne skal lave evalueringsopgaven til sidst i forløbet. Derudover er der udviklet en række mere generelle evalueringsopgaver, der hver især omhandler et særligt geografifagligt emne uden at være direkte relateret til et forløb. Du kan se alle evalueringsopgaver til geografi her.
Opmærksom
Du skal være opmærksom på, at der ikke er afsat tid til evalueringsopgaver i årsplanen. Der skal derfor beregnes ekstra tid i løbet af året, hvis du vil bruge opgaverne. Det vil også være muligt at justere i årsplanens forløb i Mit Clio. Du kan læse mere om, hvordan du gør her.
Den fælles prøve i naturfag
De to fællesfaglige forløb i 7. klasse omhandler på hver deres måde fokusområdet "Drikkevandsforsyning for fremtidige generationer". Fokus i 7. klasse er lige så meget på formen af forløbene som selve det faglige indhold. Hvis eleverne bliver fortrolige med formen af de fællesfaglige fokusområder i 7. klasse, har de mere overskud til det faglige indhold i 8. og 9. klasse.
Elevernes selvstændige arbejde med problemstillinger og arbejdsspørgsmål fylder en stor del i de fællesfaglige forløb. Til den fælles prøve i naturfag skal eleverne i 9. klasse i starten af april trække ét fokusområde. I forbindelse med den fælles prøve i naturfag skal elever i 9. klasse trække et fokusområde i starten af april. I perioden op til prøven skal de arbejde med deres egne problemstillinger og arbejdsspørgsmål inden for fokusområdet. Det skal dække alle tre naturfag, og eleverne skal tidligere have arbejdet med fokusområdet i 8. eller 9. klasse.
Du kan finde mere information om den fælles prøve i naturfag i vores Webinar om den fælles prøve i naturfag eller under "Ressourcer" på siden om Folkeskolens prøver. Under "Ressourcer" findes der også information om prøven skrevet til eleverne. Hvis du vil høre mere om vores tanker bag de fællesfaglige forløb, har vi lavet et webinar om de fællesfaglige forløb i naturfag.
Opgivelser
Opgivelser findes på siden "Til læreren" i de enkelte forløb.
Den skriftlige udtræksprøve i geografi
Ud over den obligatoriske fælles prøve i naturfag kan skriftlig geografi blive udtrukket. Det er en digital prøve af 30 minutters varighed, hvor eleverne skal løse 20 opgaver i alt. Clio Online har lavet en række prøver, der lever op til kravene for den skriftlige prøve i geografi, så eleverne kan øve sig og blive trygge ved prøveformen.
Du finder vores skriftlige prøver til geografi her. Prøverne indeholder stof fra 7., 8. og primært 9. klasse, og det kan derfor ikke anbefales at gøre brug af prøverne i 7. klasse.
Herunder finder du årsplanerne som pdf og worddokument til henholdsvis print og redigering.
Uge 32-33
Jordens sfærer – en intro til geografi (3 lektioner)
Formålet med forløbet er, at eleverne kan præsentere, hvad der ligger i begreberne atmosfæren, litosfæren, hydrosfæren og biosfæren. De fire sfærer er nødvendige at have styr på i forhold til den senere geografiundervisning.
Fælles Mål
• Kompetenceområde: Undersøgelse
• Videns- og færdighedsområde: Undersøgelser i naturfag (fase 1)
Læringsmål
• Jeg kan ved hjælp af modeller beskrive Jordens overordnede sfærer og deres indbyrdes forhold.
Fælles Mål
• Kompetenceområde: Modellering
• Videns- og færdighedsområde: Modellering i naturfag (fase 1)
Læringsmål
• Jeg kan producere en præsentationsvideo om en af Jordens sfærer.
Fælles Mål
• Kompetenceområde: Kommunikation
• Videns- og færdighedsområde: Formidling (fase 1)
Læringsmål
• Jeg kan producere en præsentationsvideo om en af Jordens sfærer.
Fælles Mål
• Kompetenceområde: Kommunikation
• Videns- og færdighedsområde: Ordkendskab (fase 1)
Læringsmål
• Jeg kan forklare, hvad begreberne atmosfæren, lithosfæren, hydrosfæren og biosfæren betyder.
Uge 34-36
Værd at vide om vejret (7 lektioner)
Formålet med forløbet er, at eleverne får en grundlæggende indføring i de mekanismer, der gør sig gældende i forbindelse med dannelse af højtryk, lavtryk og vind. Derudover er målet, at eleverne kan forklare de basale forhold, der skaber nedbør og præger det danske vejr, så de kan præsentere deres egen vejrudsigt. Flere begreber har eleverne allerede stiftet bekendtskab med i natur/teknologi.
Fælles Mål
• Kompetenceområde: Undersøgelse
• Videns- og færdighedsområde: Undersøgelser i naturfag (fase 1)
Læringsmål
• Jeg kan formulere, hvad begreberne vejr og klima betyder, og forklare forskellen på de to.
Fælles Mål
• Kompetenceområde: Undersøgelse
• Videns- og færdighedsområde: Undersøgelser i naturfag (fase 2)
Læringsmål
• Jeg kan undersøge sammenhængen mellem lufttryk og vind.
Fælles Mål
• Kompetenceområde: Undersøgelse
• Videns- og færdighedsområde: Undersøgelser i naturfag (fase 3)
Læringsmål
• Jeg kan undersøge og forklare sammenhængen mellem tryk og vind, temperatur og nedbør.
Fælles Mål
• Kompetenceområde: Undersøgelse
• Videns- og færdighedsområde: Jorden og dens klima (fase 1)
Læringsmål
• Jeg kan producere et realistisk vejrkort og ud fra dette kort argumentere for vejrudsigten de næste dage.
Evaluering
• Værd at vide om vejret
Uge 37-38
Fællesfagligt forløb – Drikkevand (12 lektioner, heraf 4 i geografi)
Dette tværfaglige forløb har til opgave at belyse det centralt fastlagte problemfelt "Drikkevandsforsyning for fremtidige generationer".
Målet med forløbet er, at eleverne kan forklare, hvordan grundvand dannes, pumpes op og bruges som drikkevand. Derudover skal de kunne forklare den proces, som går forud for, at forbrugeren kan drikke vandet.
Fælles Mål
• Kompetenceområde: Undersøgelse
• Videns- og færdighedsområde: Undersøgelser i naturfag (fase 1)
Læringsmål
• Jeg kan undersøge og indsamle viden om drikkevand.
Fælles Mål
• Kompetenceområde: Perspektivering
• Videns- og færdighedsområde: Perspektivering i naturfag (fase 1)
Læringsmål
• Jeg kan diskutere og forklare, hvilke udfordringer der er for fremtidens drikkevand.
Fælles Mål
• Kompetenceområde: Modellering
• Videns- og færdighedsområde: Modellering i naturfag (fase 1)
Læringsmål
• Jeg kan anvende modeller, der kan forklare fakta og problemstillinger om drikkevand.
Fælles Mål
• Kompetenceområde: Kommunikation
• Videns- og færdighedsområde: Ordkendskab (fase 1)
Læringsmål
• Jeg kan fremlægge en faglig problemstilling med brug af argumentation og relevante fagbegreber.
Uge 39-41
Når du skal på job (6 lektioner)
Formålet med dette forløb er, at eleverne kan skelne mellem og forklare forskellige typer af erhverv. Det er også målet, at eleverne får indblik i, hvordan erhvervsfordelingen ser ud i forskellige typer af samfund rundt om i verden.
Fælles Mål
• Kompetenceområde: Undersøgelse
• Videns- og færdighedsområde: Demografi og erhverv (fase 2)
Læringsmål
• Jeg kan undersøge og klassificere, hvilket af de tre hovederhverv en branche tilhører.
Fælles Mål
• Kompetenceområde: Perspektivering
• Videns- og færdighedsområde: Demografi (fase 2)
Læringsmål
• Jeg kan forklare, hvorfor serviceerhverv er lokaliseret, hvor de er, i Danmark.
• Jeg kan argumentere for, hvordan turisme kan udvikle udkantsområder i Danmark.
Fælles Mål
• Kompetenceområde: Modellering
• Videns- og færdighedsområde: Demografi og erhverv (fase 2)
Læringsmål
• Jeg kan undersøge og klassificere, hvilket af de tre hovederhverv en branche tilhører.
Fælles Mål
• Kompetenceområde: Kommunikation
• Videns- og færdighedsområde: Argumentation (fase 1)
Læringsmål
• Jeg kan argumentere for, hvordan turisme kan udvikle udkantsområder i Danmark.
Uge 43-44
Befolkninger i udvikling (5 lektioner)
Formålet med forløbet er, at eleverne får styr på, hvordan man analyserer befolkningspyramider, og at de kan sammenligne forskellige befolkningsudviklinger på baggrund af forskellige befolkningspyramider.
Fælles Mål
• Kompetenceområde: Perspektivering
• Videns- og færdighedsområde: Demografi og erhverv (fase 1)
Læringsmål
• Jeg kan sammenligne befolkningsudviklingen i forskellige lande ved hjælp af befolkningspyramider.
Fælles Mål
• Kompetenceområde: Modellering
• Videns- og færdighedsområde: Modellering i naturfag (fase 1)
Læringsmål
• Jeg kan forklare befolkningsudviklingen i en befolkning på baggrund af befolkningspyramider.
Fælles Mål
• Kompetenceområde: Modellering
• Videns- og færdighedsområde: Demografi og erhverv (fase 1)
Læringsmål
• Jeg kan kategorisere befolkningspyramider i fire forskellige typer.
• Jeg kan forklare befolkningsudviklingen i en befolkning på baggrund af befolkningspyramider.
Fælles Mål
• Kompetenceområde: Kommunikation
• Videns- og færdighedsområde: Argumentation (fase 1)
Læringsmål
• Jeg kan på baggrund af analyse af befolkningspyramider argumentere for, hvordan en befolkning ser ud.
Uge 45-48
Fra land til by (7 lektioner)
Formålet med undervisningsforløbet er, at eleverne forholder sig til urbaniseringsprocesserne, som man har set dem i Danmark, og derefter kigger ud på verdens byer og deres urbaniseringsprocesser. Eleverne skal derudover kunne forklare og definere, hvordan forskellige byers udvikling har været tidligere og vil blive i fremtiden, fx i forhold til prisudvikling.
Fælles Mål
• Kompetenceområde: Undersøgelse
• Videns- og færdighedsområde: Demografi og erhverv (fase 1)
Læringsmål
• Jeg kan undersøge navnene på og beliggenheden af de største byer i Danmark.
Fælles Mål
• Kompetenceområde: Undersøgelse
• Videns- og færdighedsområde: Demografi og erhverv (fase 2)
Læringsmål
• Jeg kan forklare, hvilke problemer megabyer har i forhold til urbaniseringen.
Fælles Mål
• Kompetenceområde: Undersøgelse
• Videns- og færdighedsområde: Demografi og erhverv (fase 3)
Læringsmål
• Jeg kan forklare årsagen til, at de største byer ligger, hvor de ligger i Danmark.
Fælles Mål
• Kompetenceområde: Kommunikation
• Videns- og færdighedsområde: Argumentation (fase 1)
Læringsmål
• Jeg kan argumentere for, hvorfor et område i en by er mindre attraktivt at bo i, mens andre er attraktive.
Fælles Mål
• Kompetenceområde: Kommunikation
• Videns- og færdighedsområde: Argumentation (fase 2)
Læringsmål
• Jeg kan opstille kriterier for, hvordan en megaby udvikler sig på en god måde.
Evaluering
• Fra land til by
Uge 49-50
Jorden og solsystemet (8 lektioner, heraf 4 i geografi)
Forløbet har til hensigt at give eleverne en forståelse af solsystemet og Jordens placering i solsystemet. Ydermere vil eleverne komme til at forstå de voldsomme afstande i solsystemet. Til sidst i forløbet skal eleverne arbejde med to specifikke himmellegemer: Månen og Mars.
Fælles Mål
• Kompetenceområde: Perspektivering
• Videns- og færdighedsområde: Perspektivering i naturfag (fase 1)
Læringsmål
• Jeg kan diskutere, om vi bør sende mennesker til Mars.
Fælles Mål
• Kompetenceområde: Modellering
• Videns- og færdighedsområde: Modellering i naturfag (fase 1)
Læringsmål
• Jeg kan beskrive, hvordan Månen påvirker livet på Jorden.
Uge 2-5
Jordens voldsomme kræfter under os (8 lektioner)
Hensigten med forløbet er, at eleverne kan forklare koblingen mellem fordelingen af vulkaner og jordskælv og teorien om pladetektonik. Målet er også, at eleverne skal ende med en tydelig forståelse af, at bevægelser i Jordens litosfæreplader hænger sammen med nogle af de enorme naturkræfter, som Jorden indeholder, og at der er et mønster eller system i den måde, som vulkaner og jordskælv fordeler sig på.
Fælles Mål
• Kompetenceområde: Modellering
• Videns- og færdighedsområde: Jorden og dens klima (fase 1)
Læringsmål
• Jeg kan med kort og animationer beskrive, hvor pladegrænserne på Jorden ligger.
Fælles Mål
• Kompetenceområde: Modellering
• Videns- og færdighedsområde: Jorden og dens klima (fase 2)
Læringsmål
• Jeg kan anvende min viden om pladetektonik til at forklare forekomsten af jordskælv, vulkaner og tsunamier på Jorden.
Fælles Mål
• Kompetenceområde: Modellering
• Videns- og færdighedsområde: Jorden og dens klima (fase 3)
Læringsmål
• Jeg kan forklare grundtrækkene i teorien om pladetektonik.
Fælles Mål
• Kompetenceområde: Kommunikation
• Videns- og færdighedsområde: Ordkendskab (fase 1)
Læringsmål
• Jeg kan skriftligt udtrykke mig præcist om begreber, der relaterer sig til vulkanologien.
Fælles Mål
• Kompetenceområde: Kommunikation
• Videns- og færdighedsområde: Faglig læsning og skrivning (fase 1)
Læringsmål
• Jeg kan producere en naturfaglig artikel, der handler om tsunamien i 2004.
Evaluering
• Jordens voldsomme kræfter under os
Uge 6-8
Fossile brændstoffer (4 lektioner)
Formålet med dette lille forløb er, at eleverne får indblik i, hvor Jordens olieforekomster er lokaliseret, og hvor der udvindes mest olie og gas. Det er endvidere målet, at eleverne kan forklare, hvordan olie og gas dannes.
Fælles Mål
• Kompetenceområde: Perspektivering
• Videns- og færdighedsområde: Jorden og dens klima (fase 1)
Læringsmål
• Jeg kan undersøge, hvilke lande der producerer og forbruger mest olie i verden.
Fælles Mål
• Kompetenceområde: Perspektivering
• Videns- og færdighedsområde: Naturgrundlag og levevilkår (fase 1)
Læringsmål
• Jeg kan diskutere problematikken i fortsat udvinding af olie og gas fra undergrunden.
Fælles Mål
• Kompetenceområde: Kommunikation
• Videns- og færdighedsområde: Ordkendskab (fase 1)
Læringsmål
• Jeg kan forklare, hvordan olie og gas dannes, med brug af fagord.
Evaluering
• Fossile brændstoffer
Uge 9-10
Projektopgaven – grænser
Formålet med dette tværfaglige forløb er, at eleverne får erfaring med projektarbejdsformen. Fokus er på at formulere problemformuleringer og på at blive klar til samt at gennemføre en projektopgave fra start til slut. Uge 10 er sat af til projektuge.
Fælles Mål
• Kompetenceområde: Perspektivering
• Videns- og færdighedsområde: Globalisering (fase 2)
Læringsmål
• Jeg kan beskrive forskellige typer af grænser og hvordan de kan opstå.
• Jeg kan undersøge, hvorfor man gennem tiden har valgt at have en mur som grænse.
Fælles Mål
• Kompetenceområde: Kommunikation
• Videns- og færdighedsområde: Formidling (fase 1)
Læringsmål
• Jeg kan udvikle en præsentation der videreformidler min viden om mure som grænser.
• Jeg kan vurdere kilder der beskriver konflikter, som involverer mure som grænser.
Uge 11-13
Klimazoner og plantebælter (12 lektioner, heraf 6 i geografi)
Dette fællesfaglige forløb mellem fagene biologi og geografi har til opgave at belyse, hvordan økosystemer rundt omkring på Jorden er styret af de klimatiske forhold. Eleverne skal tilegne sig viden om de klimatiske inddelinger i klimazonerne, og hvordan de klimatiske forhold har betydning for, hvilke plantesamfund der findes i de forskellige klimazoner.
Fælles Mål
• Kompetenceområde: Undersøgelse
• Videns- og færdighedsområde: Jorden og dens klima (fase 2)
Læringsmål
• Jeg kan undersøge og sammenligne Jordens klimazoner og plantebælter.
Fælles Mål
• Kompetenceområde: Modellering
• Videns- og færdighedsområde: Modellering i naturfag (fase 1)
Læringsmål
• Jeg kan anvende modeller, der beskriver klimazoner og plantebælter.
Fælles Mål
• Kompetenceområde: Kommunikation
• Videns- og færdighedsområde: Formidling (fase 1)
Læringsmål
• Jeg kan producere en radiomontage om klimazoner og plantebælter.
Fælles Mål
• Kompetenceområde: Kommunikation
• Videns- og færdighedsområde: Formidling (fase 2)
Læringsmål
• Jeg kan diskutere den naturfaglige kvalitet af egen og andres radiomontage.
Uge 14-17
Krige og konflikter (6 lektioner)
Formålet med forløbet er, at eleverne kan præsentere og diskutere, hvordan grænsedragninger over hele verden er opstået, og hvilke konsekvenser det måtte have for et lands folk, hvis der skulle opstå krigssituationer mellem de grænsende lande.
Fælles Mål
• Kompetenceområde: Perspektivering
• Videns- og færdighedsområde: Perspektivering i naturfag (fase 1)
Læringsmål
• Jeg kan beskrive, hvordan grænser og konflikter opstår.
Fælles Mål
• Kompetenceområde: Perspektivering
• Videns- og færdighedsområde: Perspektivering i naturfag (fase 2)
Læringsmål
• Jeg kan forklare, hvordan en international konflikt er opstået.
Fælles Mål
• Kompetenceområde: Perspektivering
• Videns- og færdighedsområde: Globalisering (fase 2)
Læringsmål
• Jeg kan forklare, hvilke regler der er i væbnede konflikter.
Fælles Mål
• Kompetenceområde: Kommunikation
• Videns- og færdighedsområde: Formidling (fase 1)
Læringsmål
• Jeg kan bruge præsentationsværktøjer til at videreformidle min viden om internationale konflikter og krigsforbrydelser.
Fælles Mål
• Kompetenceområde: Kommunikation
• Videns- og færdighedsområde: Ordkendskab (fase 1)
Læringsmål
• Jeg kan anvende begreber om grænser og konflikter til at holde en samtale kørende.
Uge 15
Skolernes Innovationsdag (12. april)
Skolernes Innovationsdag er for hjernen, hvad Skolernes Motionsdag er for kroppen – en hel dag, hvor du og din klasse kan træne hjernen sammen. Innovation begynder med en god idé, og evnen til at få gode idéer kan trænes. I dette forløb laver eleverne forskellige øvelser, der på hver deres måde træner evnen til at se tingene anderledes og vende dem på hovedet. Forløbet er tilpasset eleverne i udskolingen og kræver ikke et særligt kendskab til innovation.
Uge 18-20
Fællesfagligt forløb – Saltvandsforurening (14 lektioner, heraf 6 i Geografi)
Dette fællesfaglige forløb mellem fysik/kemi, biologi og geografi tager udgangspunkt i det fællesfaglige fokusområde "Rent drikkevand for fremtidige generationer". Gennem forløbet får eleverne indblik i forskellige typer af saltvandsforurening rundt om på Jorden. Formålet er endvidere, at eleverne kan gøre rede for forskellige metoder til at forebygge saltvandsforureningen. I forløbet indgår der små dokumentarvideoer, tekster og aktiviteter.
Fælles Mål
• Kompetenceområde: Undersøgelse
• Videns- og færdighedsområde: Undersøgelser i naturfag (fase 1)
Læringsmål
• Jeg kan undersøge og indsamle viden om saltvandsforurening.
Fælles Mål
• Kompetenceområde: Perspektivering
• Videns- og færdighedsområde: Perspektivering i naturfag (fase 1)
Læringsmål
• Jeg kan diskutere og forklare, hvilke udfordringer der er i forbindelse med saltvandsforurening.
Fælles Mål
• Kompetenceområde: Modellering
• Videns- og færdighedsområde: Modellering i naturfag (fase 1)
Læringsmål
• Jeg kan anvende modeller, der kan forklare fakta og problemstillinger om saltvand.
Fælles Mål
• Kompetenceområde: Kommunikation
• Videns- og færdighedsområde: Faglig læsning og skrivning (fase 1)
Læringsmål
• Jeg kan fremlægge en faglig problemstilling med brug af argumentation og relevante fagbegreber.
Uge 21-22
Højmosen (8 lektioner, heraf 4 i Geografi)
Dette fællesfaglige forløb mellem fagene biologi og geografi har til opgave at belyse, hvordan højmoserne er opstået, samt at se nærmere på det særlige miljø, der i moserne, og den fauna, der kan leve her. Lille Vildmose er Nordeuropas største lavlandshøjmose og vil i nogen grad være den gennemgående reference. Begreber som pH, spagnum og biodiversitet er centrale.
Fælles Mål
• Kompetenceområde: Undersøgelse
• Videns- og færdighedsområde: Naturgrundlag og levevilkår (fase 3)
Læringsmål
• Jeg kan undersøge, hvordan mennesket har udnyttet højmosen til energiproduktion.
Fælles Mål
• Kompetenceområde: Perspektivering
• Videns- og færdighedsområde: Naturgrundlag og levevilkår (fase 2)
Læringsmål
• Jeg kan forklare, hvorfor man skal beskytte højmosen som habitat.
Fælles Mål
• Kompetenceområde: Modellering
• Videns- og færdighedsområde: Naturgrundlag og levevilkår (fase 2)
Læringsmål
• Jeg kan forklare, hvordan højmosen bliver dannet og udvikler sig.
Evaluering
• Højmosen
Uge 23-25
Det danske istidslandskab (6 lektioner)
Formålet med forløbet er, at eleverne kan præsentere, hvordan landskabet over tid er blevet formet og æltet af forskellige isfremstød. Formålet er endvidere, at eleverne kan forklare, at det danske landskab vidner om en lang og til tider kompliceret geologisk historie.
Fælles Mål
• Kompetenceområde: Undersøgelse
• Videns- og færdighedsområde: Naturgrundlag og levevilkår (fase 1)
Læringsmål
• Jeg kan undersøge, hvordan forskellige landskabstyper er blevet dannet under og efter istider.
Fælles Mål
• Kompetenceområde: Modellering
• Videns- og færdighedsområde: Modellering i naturfag (fase 1)
Læringsmål
• Jeg kan anvende forskellige modeller til at forklare dannelsen af karakteristiske danske landskabstyper.
Fælles Mål
• Kompetenceområde: Modellering
• Videns- og færdighedsområde: Naturgrundlag og levevilkår (fase 1)
Læringsmål
• Jeg kan med en model beskrive dannelsen af karakteristiske danske landskabstyper.
Fælles Mål
• Kompetenceområde: Kommunikation
• Videns- og færdighedsområde: Ordkendskab (fase 1)
Læringsmål
• Jeg kan skriftligt forklare fagord og begreber, der knytter sig til det danske istidslandskab.
Evaluering
• Det danske istidslandskab