Årsplan 9. klasse – 2016/2017
Årsplanerne er udarbejdet med afsæt i Fælles Mål.
I årsplanen for 9. klasse arbejdes der målrettet med at udbygge elevernes naturfaglige kompetencer. Det sker med afsæt i en række kernefaglige områder inden for faget. Skoleåret afsluttes med en mundtlig, fællesfaglig naturfagsprøve samt eventuelt en skriftlig, enkeltfaglig prøve i geografi, hvis faget udtrækkes. Prøverne sætter deres præg på årsplanen, og der afsættes derfor god tid til en grundig forberedelse til disse fra april måned.
Årsplanen tager udgangspunkt i det anbefalede minimumstimetal for faget.
Skoleåret indledes med et forløb om havets strømme og det globale vindsystem, og derefter skal eleverne videre til et forløb om affald i forskellige sammenhænge, hvor det udgør en trussel mod naturen og miljøet.
På den anden side af efterårsferien indledes et fællesfagligt forløb mellem fagene fysik/kemi, biologi og geografi om bæredygtig energiproduktion. Her er der fokus på fjernvarme. Det efterfølges af et enkeltfagligt forløb om det vilde vejr. Forløbet skal ses som en genopfriskning af begreber om vejret, som eleverne stiftede bekendtskab med i 7. klasse.
Efter juleferien stilles der skarpt på strålings indvirkning på levende organismer. Det sker gennem et fællesfagligt forløb med inddragelse af fagene fysik/kemi, biologi og geografi. Forløbet om stråling efterfølges af et forløb om menneskers levevilkår og landes velstand. Her er begreber som BNP, HDI og dynamikken mellem rige og fattige lande essentielle.
Efter vinterferien skal eleverne se nærmere på den skriftlige prøve i geografi i et kort, enkeltfagligt forløb. Det efterfølges af det fællesfaglige forløb "Hjælp landsbyen", der ser nærmere på, hvordan teknologi kan forbedre sundhed og levevilkår for mennesker.
Skoleåret afsluttes med forberedelse til prøverne i naturfag.
Denne årsplan er udarbejdet, så den følger kompetencemålene efter 9. klasse i overensstemmelse med Fælles Mål, og den har til formål at opfylde den vejledende læseplan fra Undervisningsministeriet for geografi. Det betyder, at årsplanen til 9. klasse kan anvendes i både 7., 8. og 9. klasse, men det anbefales at bruge den i 9. klasse, da flere af emnerne bygger naturligt videre på 7. og 8. klasses materiale.
Der arbejdes i denne årsplan med alle tre faser inden for følgende kompetenceområder: Undersøgelse, Modellering, Perspektivering og Kommunikation.
Det fremgår i hvert forløb, hvilke målpar forløbet har fokus på, men hvis årsplanerne for 7., 8. og 9. klasse anvendes fuldt ud, kan det garanteres, at alle målparrene for geografi dækkes.
Årsplanerne på Geografifaget passer til fagets vejledende timetal og er bygget op ud fra et helt kalenderår. Vi er opmærksomme på, at ferier kan variere en smule fra skole til skole, og det betyder derfor, at det kan være nødvendigt at tilpasse årsplanen til skolens specifikke feriedage. Derfor er der også ifølge årsplanens opgørelse lidt mere end de 40 skoleuger og 200 skoledage, da der er enkelte feriedage, som ikke er talt med i årsplanen. Det har dog ingen betydning for det vejledende timetal.
Årsplanen er bygget op ud fra følgende uger og ferier:
- August: 32-35
- September: 36-39
- Oktober: 40-43, efterårsferie i uge 42
- November: 44-48
- December: 49-52, juleferie i uge 52
- Januar: 1-4
- Februar: 5-8, vinterferie i uge 7
- Marts: 9-13
- April: 14-17, påskeferie i uge 15
- Maj: 18-22, store bededag – fredag d. 12. maj, Kristi himmelfartsdag – torsdag d. 25. maj
- Juni: 23-25, anden pinsedag/grundlovsdag – mandag d. 5. juni
Fællesfagligheden præger årsplanen for 9. klasse. Således finder man flere undervisningsforløb, der ud over geografi inddrager biologi og/eller fysik/kemi. De fællesfaglige forløb skal bidrage til at udbygge elevernes naturfaglige kompetencer og give dem en forståelse af, at fagene i mange sammenhænge supplerer hinanden.
De forløb, der rummer en fællesfaglighed mellem fagene fysik/kemi, biologi og geografi, er: "Fjernvarme", "Stråling", "Hjælp landsbyen" samt den fællesfaglige prøve.
Under "Ressourcer" på portalen er der både information til læreren, værktøjer til eleverne og arbejdsformer.
Til læreren er der en lærervejledning til portalen, information og baggrundsviden om læseguides samt en værktøjskasse til inklusion.
Værktøjerne til eleverne dækker over notatteknikker, læseteknikker, it-værktøjer, analyseredskaber samt information om virkemidler, modeller, projektopgaven og folkeskolens prøver.
Arbejdsformerne indeholder forskellige arbejdsstrukturer, som integreres i forløbene i løbet af året sammen med notatteknikkerne, læseteknikkerne og it-værktøjerne. Derudover er der inspiration til forskellige brain breaks og anden bevægelse i undervisningen.
Læseguides er et interaktivt værktøj, som dine elever kan bruge, mens de læser fagtekster. Elevernes læseforståelse bliver bedre, når de bevidst arbejder med læseforståelsesstrategier i læseguides gennem hele læseprocessen. Teksternes læseguides aktiveres ved at klikke på hatten i højre side, og der er læseguides på både let og svær udgave af vores tekster.
Det er muligt at læse mere om læseguides under "Ressourcer":
Under "Ressourcer" på portalen findes der omfattende information om den fællesfaglige prøve i naturfag samt de enkeltfaglige, skriftlige prøver:
I årsplanen arbejdes der målrettet med at udvikle elevernes kompetencer inden for de tre naturfag: fysik/kemi, biologi og geografi. Det sikres, at eleverne gennem fællesfaglige forløb i både 7., 8. og 9. klasse udbygger og anvender deres naturfaglige kompetencer på tværs af fagene. Der er fællesfaglige forløb til både 7., 8. og 9. klasse, og for størstedelen af forløbene gælder det, at de inddrager alle tre fag. Forløb fra 8. og 9. klasse kan opgives til den mundtlige prøve under forudsætning af, at alle tre fag er inddraget. Læs også om de fællesfaglige fokusområder her:
Den skriftlige prøveform kan trænes ved at inddrage Clio Onlines skriftlige prøver, der efterlever de ministerielle krav:
Vi har udviklet en ny forløbsvisning med fokus på øget interaktivitet, bedre navigation og understøttelse af den målstyrede undervisning. Alle forløb vil løbende blive lagt over i den nye forløbsvisning. Det betyder, at der løbende vil forekomme mindre ændringer af undervisningsforløbenes indhold og lektionsangivelser, og forløbene vil blive udvidet med tegn på læring og uddybende lærervejledning.
De opdaterede forløb vil i årsplanerne udskifte de tidligere versioner. De tidligere versioner er tilgængelige i årsplanerne under hver måned, så man stadig har mulighed for at se dem.
August
Havstrømme og globale vindsystemer (5 lektioner)
Hensigten med forløbet er, at eleverne kan forklare sammenhængen mellem de store havstrømme og Jordens vindsystemer. Yderligere er målet, at eleverne kan præsentere menneskers levevilkår som følge af havstrømmene og vindsystemerne forskellige steder på Jorden.
Tidligere version: Havstrømme og globale vindsystemer (5 lektioner)
September
Havstrømme og globale vindsystemer (5 lektioner)
Forløbet er fortsat fra august.
Vi drukner i affald! (5 lektioner)
Formålet med forløbet er, at eleverne kan forklare affalds vej og affaldsindsamling, sådan at de selv kan komme med et løsningsforslag til, hvordan man indsamler skraldet, og hvordan man sørger for at minimere mængden af affald i havet, i rummet og på landjorden.
Tidligere version: Vi drukner i affald! (5 lektioner)
Oktober
Vi drukner i affald! (5 lektioner)
Forløbet er fortsat fra september.
Fjernvarme (20 lektioner, heraf 4 i geografi)
Dette fællesfaglige forløb mellem fysik/kemi, biologi og geografi har til opgave at belyse det centralt fastlagte fokusområde "Bæredygtig energiforsyning på lokalt og globalt plan". Målet med dette forløb er, at eleverne kan argumentere for, hvordan fjernvarmeproduktion i Danmark kan forbedres, samt hvilke fordele og udfordringer der kan være ved brugen af fjernvarme.
November
Fjernvarme (20 lektioner, heraf 4 i geografi)
Forløbet er fortsat fra oktober.
Når vejret bliver vildt (4 lektioner)
Målet med forløbet er, at eleverne får genopfrisket de hovedbegreber, der knytter sig til vejret. Samtidig udvides elevernes viden om meteorologien, hvilket skal gøre dem i stand til at præsentere, hvordan det ekstreme vejrs fænomener opstår, og konsekvenserne heraf.
Tidligere version: Når vejret bliver vildt! (4 lektioner)
December
Når vejret bliver vildt (4 lektioner)
Forløbet er fortsat fra november.
Januar
Stråling (10 lektioner, heraf 2 i geografi)
Dette fællesfaglige forløb mellem fysik/kemi, biologi og geografi har til opgave at belyse det centralt fastlagte fokusområde "Strålings indvirkning på levende organismers levevilkår". Herigennem skal eleverne opnå viden om strålings indvirkning på Jordens klima samt strålings betydning for menneskets sundhed.
Velstand og levevilkår (5 lektioner)
Formålet med forløbet er, at eleverne kan forklare begreberne BNP og HDI og vurdere, hvordan rige og fattige lande udvikler sig i disse år. Endeligt er det målet, at eleverne kan sammenligne arbejdsvilkår med andre steder i verden i forhold til danske.
Projektopgave (Uge 4)
En del af 9. klasse er projektopgaven, hvor eleverne fordyber sig i det mere problemorienterede arbejde og fremlægger deres nyerhvervede viden for klassen. Uge 4 er sat af som projektuge.
Februar
Velstand og levevilkår (5 lektioner)
Forløbet er fortsat fra januar.
Marts
Digital prøve (1 lektion)
Som forberedelse til en evt. skriftlig prøve i geografi vil det være naturligt at lade eleverne prøve en eller to digitale prøver, så de er klædt ordentligt på til de skriftlige, digitale prøver i naturfag.
Hjælp landsbyen (15 lektioner, heraf 3 i geografi)
Dette fællesfaglige forløb mellem fysik/kemi, biologi og geografi har til opgave at belyse det centralt fastlagte fokusområde "Teknologiens betydning for menneskers sundhed og levevilkår". Eleverne bliver præsenteret for en række problemstillinger, som tager udgangspunkt i en landsby i et udviklingsland. De skal med afsæt i deres viden fra naturfagene undersøge, diskutere og designe simple tekniske løsninger, der kan forbedre landsbyboernes levevilkår og sundhed.
April
Frem mod naturfagsprøven
Efter udtræk af et fællesfagligt fokusområde – tidligst den 1. april 2017 – arbejder eleverne resten af skoleåret med deres selvvalgte problemstilling og arbejdsspørgsmål frem til den fællesfaglige prøve.
Maj
Frem mod naturfagsprøven
Efter udtræk af et fællesfagligt fokusområde – tidligst den 1. april 2017 – arbejder eleverne resten af skoleåret med deres selvvalgte problemstilling og arbejdsspørgsmål frem til den fællesfaglige prøve.
Eventuelt skriftlig prøve i geografi, hvis faget bliver udtrukket.
Juni
Den fællesfaglig prøve i naturfag afholdes i juni.