Når du skal på job
Om forløbet
Hvad vil du være, når du bli'r stor? Du har sikkert hørt spørgsmålet før. Det har de fleste på et eller andet tidspunkt i livet. Selvom spørgsmålet i situationen kan virke lidt anmassende, er det nu alligevel vigtigt at tænke over, hvad der skal være jeres vej ud i erhvervslivet.
I forløbet skal I arbejde med, hvilke muligheder der er, når man nu bor i Danmark, og hvilke forskelle der er på mulighederne, alt efter om man bor i de store byer eller i udkantsområderne. Først i forløbet vil I finde ud af, at man kan dele alle job og brancher op i tre grupper, og hvordan de tre grupper har udviklet sig i Danmark og andre lande. Herefter kommer I til at arbejde med problematikken mellem de store byer og udkantsområder i Danmark.